Det er et familievenligt og mulighedsrigt rækkehus, der venter jer på den attraktive beliggenhed i det familievenlige og eftertragtede kvarter nær Amager Strand.
Adressen placerer jer nemlig i et utrolig rart område på en tryg vej med flere nytilkomne børnefamilier, hvor børnene ofte leger på den.. Læs mere...
Det er et familievenligt og mulighedsrigt rækkehus, der venter jer på den attraktive beliggenhed i det familievenlige og eftertragtede kvarter nær Amager Strand.
Adressen placerer jer nemlig i et utrolig rart område på en tryg vej med flere nytilkomne børnefamilier, hvor børnene ofte leger på den ugenerede gade. Beliggenheden dedikerer sig altså helt og holdent til børnefamilien, da I også har kort afstand til Gerbrandtskolen, den nye Cykellegeplads samt flere gode institutioner. Tilmed skal det nævnes, at de praktiske gøremål såvel som de hyggelige kan klares indenfor 1 km, da I både har Kastrupvejs gode indkøbsmuligheder og Amagerbrogades spækkede butikker og hyggelige spisesteder. Og når hverdagen bliver for kaotisk, kan I glæde jer over, at I kun skal cykle 5 minutter for at nå Amager Strands friske, grønne områder.
Bevæger I jer tættere på adressen, finder I en ejendom fra 1943, der er en del af en velfungerende og økonomisk grundejerforening, som tager hånd om tingene. Jeres del af ejendommen består af en indkørsel med plads til bil og cykler samt en fin baghave med to fliseterrasser, hvor den ene har pejs, og den anden er overdækket og ligger i læ i enden af haven. Et godt grundlag for nogle dejlige sommerdage og -aftener.
Indenfor i hjemmets 86 kvm, finder I en bolig på to etager med en lys og tør kælderetage på 46 kvm, der med sine to disponible rum og et integreret vaskerum og badeværelse hurtigt kan laves til værksted eller teenageafdeling - dette giver jer i alt 132 mulighedsrige etagemeter. Og netop "mulighed" er nøgleordet, da I her får chancen for at forme hjemmet med en klat maling og en kærlig hånd, lige som I ønsker. I kan bl.a. fjerne væggen mellem køkkenet og de to stuer ensuite og hermed danne et stort, dejligt opholdsrum med plads til hele familien, der desuden også kan samle sig i den skønne udestue, hvor I får et pænt kig ud til jeres hyggelige baghave. Boligen rummer desuden tre gode værelser på førstesalen, hvor alle ligger praktisk placeret omkring hjemmets ene badeværelse, der - ligesom badeværelset i stueetagen - har charmerende terrazzogulv.
Velkommen til Armeniensvej 20, velkommen hjem!.. Læs mindre...