Træd indenfor i denne velholdte og charmerende lejlighed, som byder på både komfort og funktionalitet, samt egen adgang til en rummelig kælder. Denne toværelses lejlighed udmærker sig især ved det fantastiske lysindfald fra det store vindue i stuen, der skaber en lys og indbydende atmosfære. De
.. Læs mere...
Træd indenfor i denne velholdte og charmerende lejlighed, som byder på både komfort og funktionalitet, samt egen adgang til en rummelig kælder. Denne toværelses lejlighed udmærker sig især ved det fantastiske lysindfald fra det store vindue i stuen, der skaber en lys og indbydende atmosfære. De høje lofter i stuen bidrager til en følelse af rummelighed og luftighed, hvilket gør dette rum til boligens hjerte og sjæl.
Fra stuen er der direkte adgang til den store kælder, som rummer et væld af muligheder hvad enten du har brug for ekstra opbevaringsplads, et hobbyrum eller måske et arbejdsområde. Kælderen får også glæde af naturligt lys takket være vinduerne, der vender ud mod vejen. Du har desuden mulighed for at lufte ud, så rummet forbliver friskt og behageligt.
Lejligheden består derudover af et hyggeligt soveværelse, der vender ud mod den rolige gård, og som ligger ideelt placeret ved siden af badeværelset, der i øvrigt har en virkelig god størrelse og vindue. En praktisk entré binder de forskellige rum sammen, og leder dig videre til køkkenet. Her er udstyret med moderne, velholdte elementer og i øvrigt virkelig god plads. Fra køkkenet har du også direkte adgang til gården, hvor du kan nyde en stille stund eller tage et hvil.
Ejendommen, som er opført i 1915, er en flot murstensejendom med en charmerende og velholdt fremtoning. Bygningen er løbende blevet renoveret, hvilket sikrer både æstetik og funktionalitet. Det røde mansardtag med de to karakteristiske karnaptårne gør ejendommen til et markant syn i området, og den skiller sig elegant ud fra de øvrige bygninger i nabolaget.
Beliggenheden er en af de mest eftertragtede på Amager, og du får nem adgang til både byens liv og Amagers rolige charme. Fra lejligheden er der kun en kort gåtur til Christianshavns Volde, metrostationen, samt et væld af caféer, restauranter og indkøbsmuligheder. Amager Strandpark ligger en kort cykeltur herfra eller alternativt kan du hoppe i havnebassinerne på Islandsbrygge, som ligger blot en kort afstand væk.
Denne lejlighed er ideel for dig, der ønsker at bo lige op ad byen, men samtidig nyde den ro og livskvalitet, som hjertet af Amagerbro kan tilbyde.
Området har de senere år været under massiv udvikling, og det er efterhånden blevet en realitet, at Amagerbro er et af de mest attraktive brokvarterer i København. Skal du være en del af det?
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
.. Læs mindre...