Velkommen til Helmsvej 35 en ægte familievilla i det eftertragtede Regattakvarter, hvor både natur og byliv mødes på smukkeste vis. Denne villa anbefales varmeste til jer, der søger et hjem med sjæl, en skøn have og en adresse på en af de veje, man bare bliver glad af at bo på.
Helmsvej er en smal
.. Læs mere...
Velkommen til Helmsvej 35 en ægte familievilla i det eftertragtede Regattakvarter, hvor både natur og byliv mødes på smukkeste vis. Denne villa anbefales varmeste til jer, der søger et hjem med sjæl, en skøn have og en adresse på en af de veje, man bare bliver glad af at bo på.
Helmsvej er en smal vej med fartbegrænsning og en mangfoldig arkitektur, hvor husene er omgivet af frodige haver og høje træer, som giver en følelse af, at man bor midt i en skov. Alligevel er der ikke langt til civilisationen, da bøndernes hegn kan ses for enden af vejen, og fra Helmsvej er der kun 300 meter til skovstierne, der fører videre til Frederiksdal, Furesøen og Hareskoven. Derudover giver adressen nem adgang til Bagsværd Sø, Bagsværd Bymidte, Skovbrynet Station med S-tog og Hillerødmotorvejen, hvor du hurtigt kan være i Indre By på under 20 minutter.
Regattakvarteret byder også på to privatskoler, som begge er let tilgængelige fra Helmsvej 35 perfekt for familier med skolebørn.
Boligen, som stammer fra 1930erne, er blevet moderniseret til familielivet anno 2024. En omfattende renovering blev gennemført i 2015-2016, hvor tag og vinduer blev udskiftet, og både køkken og stueplan blev fornyet. Rummene blev omfordelt, og køkkenet blev flyttet, så det nu er en del af det store, lysfyldte opholdsmiljø, som omfatter både alrum og stue.
På stueplan findes et værelse, som kan bruges til et legerum, kontor eller endnu et soveværelse. Førstesalen byder på tre værelser, og sammen giver de masser af plads til en voksende familie. Udover stueplan og første sal, der tilsammen udgør 147 m2, får du også 86 m2 i kælderen. Kælderen benyttes i øjeblikket til praktiske formål som opbevaring, vask og parkering af cykler, men der er potentiale for at omdanne en del af kælderen til bolig, eksempelvis som teenage- eller gæsteafdeling. En del af kælderen er i niveau med gaden, og den høje loftshøjde giver et fantastisk rum med mange muligheder.
Udenfor venter en dejlig sydvendt terrasse, der ligger i forlængelse af køkken, alrum og stue. Haven er en ægte perle, hvor den botaniske selvtillid, der er opbygget gennem årtier, folder sig ud i et væld af farver. Høje træer og blomsterbuske skærmer for indkig, og haven byder på masser af plads til både boldspil og legeredskaber for børnene. Det er et ideelt sted at slappe af og nyde de varme sommerdage, mens børnene boltrer sig i den velpassede have.
Alt i alt er dette en ægte familievilla med en smuk, gammel have og en beliggenhed på en vej, man bare bliver glad af at bo på. En perfekt ramme for familielivet.
.. Læs mindre...