På én af de mest eftertragtede adresser ved Toldboden finder du denne liebhaverlejlighed med et sublimt indre, en uforlignelig udsigt over havnen, samt en beliggenhed, der placerer dig med Frederiksstadens betagende omgivelser og kulturinstitutioner som nærmeste naboer.~~
Lejligheden er placeret på.. læs mere
På én af de mest eftertragtede adresser ved Toldboden finder du denne liebhaverlejlighed med et sublimt indre, en uforlignelig udsigt over havnen, samt en beliggenhed, der placerer dig med Frederiksstadens betagende omgivelser og kulturinstitutioner som nærmeste naboer.~~
Lejligheden er placeret på første sal i det ikoniske, gule pakhus fra 1778, der blev indrettet som eksklusive boliger af arkitekt Hans Munk Hansen i 1979. Boligen er gennemrenoveret i 2014 fra A-Z med blandt andet nyt køkken og badeværelse samt en optimering af planløsningen. Indretningen er forestået af indretningsarkitekt Vivian Boje med et stilrent interiør, herunder armaturer fra Vola.~~
Du tilgår lejligheden ad den mondæne opgang med elevator, og træder over dørtærsklen til entréen, hvorfra der breder sig et smukt, gennemgående trægulv. Den rummelige stue modtager et rigt lysindfald fra de markante vinduespartier, der fungerer som franske altaner. Fra partiet mod øst kan du betragte havnen og livet, der udspiller sig på vandet. Det samme gør sig gældende i køkkenet med strømlinede elementer fra Svane, hvor du kan nyde morgenkaffen med panorama over omgivelserne. Trods den uspolerede udsigt kan tilværelsen nydes ganske ugeneret og uden indkig fra forbipasserende eller støj fra byens leben. Videre gives et anseeligt soveværelse med faste skabe, og planløsningen fuldendes af et eksklusivt badeværelse med glasafskærmet bruseniche samt et gæstetoilet med plads til vaskefaciliteter.
Det bør bemærkes, at ejendommen er fredet og man er derved undtaget fra ejendomsskat. Til ejendommen knytter sig velplejede fællesarealer og privat parkeringsplads.~
I Frederiksstaden er du tæt på Kastellets smukke grønne omgivelser, Nyhavns charmerende sejlskibe samt klassiske kulturinstitutioner som Charlottenborg og Det Kongelige Teater, og om aftenen lokker en perlerække af spisesteder med mad og vin i særklasse. Samtidig har du kort afstand til gode indkøbsmuligheder og metroen, der forbinder dig med resten af byen.~.. læs mindre