RealMæglerne Røien, Pamperin og Delfs præsenterer denne skønne villa i Kastrup
Lækre kvalitetsmaterialer, en sprudlende have og børnevenlige omgivelser - det er bare nogle af de stikord, der kendetegner denne eftertragtede villa på Kibækvej 5 i Kastrup. Spænd sikkerhedsselen og drøn afsted mod det.. Læs mere...
RealMæglerne Røien, Pamperin og Delfs præsenterer denne skønne villa i Kastrup
Lækre kvalitetsmaterialer, en sprudlende have og børnevenlige omgivelser - det er bare nogle af de stikord, der kendetegner denne eftertragtede villa på Kibækvej 5 i Kastrup. Spænd sikkerhedsselen og drøn afsted mod det sydlige Amager, der kan blive jeres kommende base. I vil umuligt kunne tage øjnene fra villaens smukt anlagte have. Med en god portion blomsterbede, et solrigt terrassemiljø og drivhus er der næsten ingen grænser for, hvad I kan få tiden til at gå med herude under åben himmel. Måske er det endelig blevet tid til at dyrke jeres helt egne agurker? Eller hvad med lidt purløg til æggemaden? Som en ekstra bonus byder udearealerne på et lille anneks, en carport og et stort skur, hvor I kan opbevare cykler og andet godt. Lad os træde over dørtærsklen til en villa fra 1978, der råder over 124 kvadratmeter. Det er næsten ikke til at se, at hjemmet har mere end 40 år på bagen, for den lyse, lækre atmosfære pryder hvert et rum og leder tankerne hen på eksklusive kvalitetsmaterialer. I stuen kan I finde jer til rette med bløde møbler foran brændeovnen, og køkkenet byder på opvaskemaskine og pæne elementer. Villaen rummer desuden et praktisk bryggers med vaskesøjle, et gæstetoilet og et moderniseret badeværelse med separat bruseniche og en smart, indbygget bænk, hvor I kan læne jer godt og blødt tilbage, mens hårkuren sætter sig. Sidst men ikke mindst får I glæde af tre potentielle soveværelser, der for eksempel kalder på familien med to børn. Der er mange gode grunde til at slå sig ned her i Kastrup, for byen har alt, hvad I skal bruge i hverdagen. Det tager fem minutter at gå til Børnehaven Ryumgård, og den nærmeste indkøbsmulighed, SPAR, står klar efter 15 minutter til fods. Ja, og så er villaen placeret midt i mellem Pilegårdsskolen og Skelgårdsskolen - kun en fem minutters cykeltur fra hoveddøren. Dette er naturligvis blot et lillebitte udpluk af byens mange tilbud, som I kan nyde fra jeres base i et stille og roligt villakvarter. Så bliver det altså ikke meget bedre, hvis vi selv skal sige det... Læs mindre...