Velkommen til år 1967 anno 2020!
Her på Jacob Bulls Alle 115, en rolig og børnevenlig villavej i Søborg, bliver I mødt af en charmerende etplansvilla fra 1967, der udefra giver lovning om autenticitet, sjæl og karakter, mens hoveddøren åbner til et unikt og lækkert istandsat indre, som bringer jer.. Læs mere...
Velkommen til år 1967 anno 2020!
Her på Jacob Bulls Alle 115, en rolig og børnevenlig villavej i Søborg, bliver I mødt af en charmerende etplansvilla fra 1967, der udefra giver lovning om autenticitet, sjæl og karakter, mens hoveddøren åbner til et unikt og lækkert istandsat indre, som bringer jer tilbage til nutiden rent stilmæssigt.
Ja, den hyggelige villa er sat i stand efter alle kunstens regler og viser blandt andet indenfor til to renoverede badeværelser, der matcher hinanden i valg af materialer og elementer, samt et nyistandsat vaskebryggers og et utrolig stilfuldt køkken-alrum i forskudt niveau.
Køkken-alrummet er uden tvivl villaens hjerterum. De flotte træelementer med integrerede hårde hvidevarer skaber en varme og ro, som indbyder til kreativitet og madglæde. Der er et fint udsyn over den lyse og hyggelige spise- og opholdsstue, som er sænket i forhold til resten af huset, og herfra er der samtidig et fantastisk lysindfald fra de enorme vinduespartier mod udestuen og haven. Til venstre for køkkenet kan I desuden åbne terrassedøren og bevæge jer direkte ud i den bløde loungesofa, mens rodfrugterne bager færdigt inde i ovnen.
Villaen rummer dertil hele fire gode værelser, som for alvor understreger den gode plads til børnefamilien. Tre af værelserne ligger samlet, mens det fjerde ligger i forbindelse med køkkenet og evt. kan udgøre et ideelt kontor eller legeværelse til børnene, så I kan følge med i det hele, mens I laver aftensmad. Ja, generelt er villaen bare lækker og gennemført - der er en rigtig god helhedsfornemmelse i de veludførte stilvalg, og man føler sig hurtigt hjemme i de skønne omgivelser.
Udestuen, haven og terrasserne er også et kapitel for sig. Så mange skønne oaser, som bringer livskvalitet ind i jeres hverdag og for alvor gør sommerhalvåret til en fantastisk tid. der er gjort meget for at skabe en række uderum, hvor man kan slappe af og søge sol/skygge, mens haven er anlagt nemt og legevenligt, bl.a. med en nedgravet trampolin.
Den indbydende familievilla ligger attraktivt i Søborg og sørger for, at jeres nye hverdag præges af grønne område, gode skoler og et sprudlende liv på Søborg Hovedgade, hvor I finder alt, hvad I skal bruge af indkøb, take away-steder og forretninger.
Lyder det som noget for jer? Så inviterer vi med glæde på en fremvisning... Læs mindre...