RealMæglerne Røien, Pamperin og Delfs præsenterer denne skønne lejlighed på Østerbro.
Drømmer I om en nyere renoveret lejlighed på én af Østerbros mest attraktive adresser? Så kig med her. Under 500 meter fra den afkølende bugt ved Svanemøllen udbyder vi nu en skøn lejlighed på 93 kvadratmeter, hvor .. læs mere
RealMæglerne Røien, Pamperin og Delfs præsenterer denne skønne lejlighed på Østerbro.
Drømmer I om en nyere renoveret lejlighed på én af Østerbros mest attraktive adresser? Så kig med her. Under 500 meter fra den afkølende bugt ved Svanemøllen udbyder vi nu en skøn lejlighed på 93 kvadratmeter, hvor singlen, parret eller de studerende let kan finde sig til rette.
Når det danske sommervejr titter frem fra sit skjul, vil I utvivlsomt værdsætte lejlighedens unikke beliggenhed. Vi befinder os nemlig kun få hundrede meter fra molen ved Svanemølle Strand, hvor I kan slikke sol, soppe i vandkanten eller nyde en go' gammeldags fra én af de nærliggende ishuse. Derudover er I tæt på et hav af Østerbros spændende butikker, restauranter og caféer samt Hellerup, fodboldkampe i Parken og god, offentlig transport.
På adressen bliver I de heldige ejere af en fantastisk ejerlejlighed, der er beriget med modernitet, kvalitet og nyrenoverede rum. Både badeværelset og køkkenet fremstår i et tidløst og indbydende design, hvor man ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Køkkenets stil er af nutidig karakter med hvide skabselementer, køkkenø og integrerede hvidevarer - og I får lyst til at bruge tid på den daglige madlavning. Her får I ligeledes udgang til den ene af hjemmets to altaner, der med sin østvendte placering er særdeles fantastisk at nyde morgenkaffen på. Lejlighedens anden altan er sydvendt og har udgang fra boligens stue - og når I åbner altandøren sker der en kompromisløs forenelighed mellem det indendørs og udendørs rum.
Herlighedernes goder er langt fra færdige. Både hjemmets alrum, stue og soveværelse har sildebensparket i mørkt træ, hvilket giver de mange rum en særlig samhørighed samt et indbydende look. Soveværelset nyder ligeledes godt af eminent lys samt indbyggede skabe, der rummer god opbevaringsplads til tøj og sko.
Lejligheden er fra 1938, men de mange års historie ses hverken på ejendommens ydre eller hjemmets indendørs design. Her hersker der nemlig ingen tvivl om det moderne indre - og hele boligen står klar til indflytning. Singlen eller parret kan let finde sig til rette, og den gode planløsning muliggør desuden, at lejligheden kan bruges som delebolig. Hvis I ikke allerede er solgt af billederne, så bør I tage et kig forbi Strandvejen 69 og opleve den unikke lejlighed og beliggenhed med egne øjne... læs mindre