Det her er liebhaveri, når det er bedst - sæt kursen mod Erslevsvej 12 i Gentofte og oplev en villa, som emmer af overskud. Her venter
en lang række af unikke features og skræddersyede løsninger, og selve boligen tilbyder nedtonet elegance kombineret med
funktionalitet.
Den smukke funkisvilla er.. Læs mere...
Det her er liebhaveri, når det er bedst - sæt kursen mod Erslevsvej 12 i Gentofte og oplev en villa, som emmer af overskud. Her venter
en lang række af unikke features og skræddersyede løsninger, og selve boligen tilbyder nedtonet elegance kombineret med
funktionalitet.
Den smukke funkisvilla er opført i 1933, men den er fuldstændig gennemrenoveret fra top til tå. Villaen byder på masser af plads fordelt
over 260 kvm, og ude såvel som inde er der kræset for selv de små detaljer. Selve matriklen tæller 654 kvm, og den ligger helt privat
og ugeneret takket være beliggenheden for enden af vejen. Foruden en indkørsel og garage venter en fantastisk, grøn have, som
giver anledning til leg og aktiviteter såvel som afslapning; sidstnævnte giver terrassen perfekte forhold til. Den har nemlig en
imponerende størrelse, er sydvendt og ligger i forlængelse af boligens opholdsrum, hvorfor der skabes en glidende overgang mellem
inde- og udemiljøet.
Det kan godt være svært ikke at forelske sig i boligen allerede fra første øjekast. Alle elementer er nøje udvalgt, og de mange
skræddersyede løsninger vidner om en kompromisløs sans for detaljen. Hele underetagen har gulvvarme, og der er samtidig både
radonsikret og isoleret ekstra godt. Først og fremmest venter et stort og lysfyldt opholdsrum, som samler køkken, spisestue og stue i ét.
Spisestuen og stuen kan indrettes lige præcis, som I drømmer om og indbyder til mange gæster, og køkkenet giver selvfølgelig perfekte
rammer om madlavningen. Der er nemlig tale om et stilrent Svane-køkken med indbyggede hårde hvidevarer, hvor bl.a. kaffemaskinen
og ovnen er fra Miele.
Underetagen huser samtidig et specialdesignet vinrum med massivt UV-glas og nedkølingssystem, og her er plads til intet mindre end
1150 flasker vin. Badeværelset er fra 2018 og opført i kvalitetsmaterialer, og på etagen venter også to store værelser; lige nu fungerer
de som kontor og au pair-værelse med egen indgang via bryggerset. Overtagen står snorlige og har gulvvarme alle andre steder end
under de originale sildebensparketgulve, og her venter yderligere to værelser, to voluminøse stuer med brændeovn og altan samt et
badeværelse fra 2020, som er lavet i microcement og med et snedkerlavet badmodul i amerikansk valnød, rainshower og et wellness-
badekar i SolidTec.
Villaen ligger privat og helt tilbagetrukket for enden af den lukkede vej Erslevsvej - og få skridt fra adressen åbner den smukke
Bernstorff Park sit grønne terræn, ligesom I på få minutter kan opsøge naturen i Jægersborg Dyrehave eller omkring Hundesø Mose.
Naturen er et klart nøgleord, skønt skoler, fritidsaktiviteter og god transport også udgør nabolaget på minutter herfra, hvilket selvfølgelig
er med til at placere ejendommen i en klasse for sig. Jeres nabolag huser også gode handlemuligheder, hyggelige cafeer og
velrenommerede spisesteder, og pendleren kan glæde sig over det korte afstand til hele motorvejsnettet... Læs mindre...