Nu udbydes dette flotte enderækkehus, i et af vestegnens mest attraktive, rolige og meget børnevenlige områder, tæt på både by og strand. Nemlig Nøddeboparken!
I kommer til at bo i gå-afstand til Vallensbæk Stationstorv som byder på flere restauranter/spisesteder, specialforretninger, gode.. Læs mere...
Nu udbydes dette flotte enderækkehus, i et af vestegnens mest attraktive, rolige og meget børnevenlige områder, tæt på både by og strand. Nemlig Nøddeboparken!
I kommer til at bo i gå-afstand til Vallensbæk Stationstorv som byder på flere restauranter/spisesteder, specialforretninger, gode indkøbsmuligheder, træningscenter og en direkte linje med S-tog til Københavns centrum, som nås på ca. 20 minutter. Foruden S-tog er her også gode busforbindelser, men foretrækkes det at bruge bilen, er motorvejsnettet kun få minutter herfra. Ydermere finder du både Brøndby- og Vallensbæk Strandpark samt den hyggelige lystbådehavn, med mange fritidsaktiviteter til både børn og unge, i kort afstand fra ejendommen.
Dette skønne rækkehus er blevet total moderniseret for knap 10 år siden, og fremstår lyst, indbydende og ikke mindst indflytningsklart. Planløsningen er optimal, med utrolig god udnyttelse af alle 104 kvm., som huset byder på.
Man bydes velkommen i entréen, med flotte, store fliser på gulvet. Herfra er der adgang til et super praktisk bryggers/vaskerum, med god opbevaringsplads. Videre er der et fint gæstetoilet, holdt stilrent i sort/hvide nuancer. Stuen er fantastisk lys og venlig, med store vinduespartier og dør ud til den hyggelige, vestvendte terrasse. Her er der rig mulighed for en god grill aften med familien, de lune sommeraftener. Videre byder stueplan på et virkelig godt køkken, med hvide elementer og flot træbordplade, lækre hårde hvidevarer af god kvalitet, samt masser af skabs- og bordplads. Ved trappen til 1.sal er etableret et godt og praktisk højskab, til opbevaring.
1.salen indeholder 3 rummelige og lyse værelser, alle med klædeskabe i hvid højglans, som sælger lader stå. Ydermere er der et flot badeværelse, med stor bruseniche og dobbelte håndvaske. Igen har sælger formået at videreføre den gennemførte stil, i de klassiske sort/hvide nuancer.
Foran huset findes desuden en ugenert, flisebelagt lille terrasse, hvor man kan nyde morgen- og formiddagssolen. Man får også både carport og et uundværligt skur til opbevaring, så de indvendige kvadratmeter udnyttes optimalt.
Ejendommen opvarmes i øvrigt med fjernvarme, og har et flot energimærke B... Læs mindre...