Blandt grønne marker og store søer ligger byen Ganløse, der med sine næsten 3000 indbyggere har sikret et hyggeligt og omgængeligt byliv med både villavej og mølle. Her I byen finder du dette pragteksemplar af et rækkehus, der med sine veldisponerede 150 kvadratmeter fordelt på tre plan egner sig
.. Læs mere...
Blandt grønne marker og store søer ligger byen Ganløse, der med sine næsten 3000 indbyggere har sikret et hyggeligt og omgængeligt byliv med både villavej og mølle. Her I byen finder du dette pragteksemplar af et rækkehus, der med sine veldisponerede 150 kvadratmeter fordelt på tre plan egner sig perfekt til børnefamilien.
Fra hoveddøren bydes I velkommen af en entré, der ligger i åben forbindelse med hjemmets rummelige og opdaterede bryggers, som indeholder både fyr og mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler. I stueetagen finder I desuden en vinkelstue med fri adgang til et nyere og moderne køkken, som er udstyret med minimalistiske elementer i form af hvide grebsfrie låger og et indbygget kølefryseskab. I de øverste etager finder I desuden flere værelser, et disponibelt rum og et stort badeværelse, der sammen med gæstetoilettet i stueplan, fremstår i yderst fin og moderniseret stand.
Rækkehuset er opført 1973 i gule mursten, og facaden er prydet med kvadratiske vinduer i kontrastfyldte sorte rammer og et dybt indgangsparti. Med til ejendommen kommer en carport, et ugeneret græsareal samt hele to terrasser, som er hhv. nord- og sydvendt. Og særligt den ene vil med sin rummelighed samt gode orientering mod syd gøre sig særligt bemærket både til hverdagens gøremål og diverse arrangementer i familien og venners lag.
Dette rækkehus er placeret lige i centrum af Ganløse, hvor alt hvad hjertet begærer befinder sig inden for kort afstand til hoveddøren - her er der både dagligvarebutikker, et bageri og et bibliotek. Byen råder desuden over en stor græsplæne, hvor der årligt afholdes et kræmmermarked samt cirkusset, når det kommer til byen. I vil som børnefamilien desuden have glæden af de mange legepladser i området samt Børnehuset Hvidehøj og Ganløse Skole, som befinder sig under 10 minutters gang fra jeres hoveddør.
.. Læs mindre...