Bo nyt, moderne og eftertragtet i den gamle indre by.
Se også www.nv48.dk
Nørre Voldgade er kendt som en af de mest centrale veje i Hovedstaden, og den fungerer som den direkte indgang til middelalderbyen, hvor København er både smukkest og sjovest. Her er det nu muligt at bo, når Nørre Voldgade 48.. Læs mere...
Bo nyt, moderne og eftertragtet i den gamle indre by.
Se også www.nv48.dk
Nørre Voldgade er kendt som en af de mest centrale veje i Hovedstaden, og den fungerer som den direkte indgang til middelalderbyen, hvor København er både smukkest og sjovest. Her er det nu muligt at bo, når Nørre Voldgade 48 totalrenoveres og forvandles til en topmoderne boligejendom med kaldenavnet NV48.
I den gamle bymidte er adresserne ekstremt eftertragtede. Til gengæld må man ofte gå på kompromis med selve boligen, hvis man vil købe herinde. Men NV48 tilbyder nu alt det, som mange ellers leder forgæves efter, f.eks. højt til loftet, masser af lys, ingen istandsættelse, stort køkkenalrum og ikke mindst altan og elevator. NV48 leverer den ægte citybeliggenhed i særklasse. Alle de herligheder, som andre rejser langvejs fra for at opleve, kan man selv nyde hver dag. Lige uden for døren. Ingen andre steder er der så mange muligheder for at shoppe, gå ud og spise eller nyde kultur og underholdning. Alt sammen i nærområdet. Og beliggenheden er ikke bare central. Den er også yderst praktisk, tæt på Nørreport Station og indkøb i Torvehallerne. Og savner man et grønt islæt, har man Ørstedsparken som genbo.
Inspirerende rammer, der skaber nye historier.
Nørre Voldgade har ikke altid været den boulevard-lignende gade, den er i dag. I mange år var den et lille smalt stræde, der førte op til voldanlægget omkring København. Helt op til 1830'erne var mange af grundene langs gaden ubebyggede, og arealerne fungerede som land- eller havebrugsjord. Det er næsten ikke til at forestille sig nu, hvor området er indbegrebet af livlig storby. I 1832 købte kancelliråd H.J. Lindberg en af de tomme grunde, hvor han opførte den ejendom, der nu er NV48. Lindberg ville udleje ejendommen som boliger for byens fine borgerskab, og ejendommen havde de helt rigtige lejligheder til de velhavende borgere. Til gengæld blev der også stillet krav til lejerne, som helst skulle have en vis social status. Omkring århundredeskiftet blev en af etagerne udlejet til skuespillerinde Betty Nansen og hendes mand forlagsdirektør Peter Nansen. De var datidens kulturelle power-par, og deres lejlighed var samlingspunkt for nogle af Københavns vigtigste kulturpersonligheder.
Med totalrenoveringen føres NV48 ind i det næste århundrede, og der opstår nye inspirerende rammer, hvor kommende beboere kan skabe historie.
Genbo til seks hektar grøn oase
Lige overfor NV48 liggerØrstedsparken med mere end 6 hektar grøn oase midt i storbyen. Den blev anlagt i løbet af 1870'erne og er derfor fra samme periode som NV48. I vore dage er parken lige så meget for børn, som for voksne. Der er kæmpe plæner at boltre sig på samt en imponerende oplevelseslegeplads, som oven i købet er bemandet i dagtimerne. Ørstedsparkens legeplads er ekstremt populær - både hos lokale børn og blandt børnehaver, der bruger den som udflugtsmål.
Inspirerende byrum ved Ny Nørreport
Nørreport er Danmarks vigtigste trafikale knudepunkt, og der er store fordele ved at bo i nærheden af stationen. Men selv om stationer er praktiske, er de ikke altid specielt kønne.
Dette gøres der op med nu, hvor Nørreport undergår en total forvandling fra traditionelt stationsområde til inspirerende byrum. Området åbnes op med pladser til småbutikker, boder og caféer med udendørs servering. Et sted, man kommer for at hygge eller handle - og ikke kun som rejsende. De fleste ændringer sker dog under gadeniveau, og de få synlige bygninger vil fremstå lette og næsten transparente. Så udover at være en funktionel foranstaltning, bliver stationen nu også behagelig at se på i hverdagen.
Fornem herskabsejendom med originale detaljer og nye altaner.
NV48 er oprindeligt tegnet til beboere, der krævede at bo bag en statelig facade, og i dag fremstår den lige så fornem, som da ejendommen kom til verden i 1832. Huset er opmuret i mørke røde mursten, der understreger den gedigenhed, man forbinder med ældre herskabsejendomme. I kælder- og stuehøjde er facaden hvidpudset, mens de originale sten er synlige på de øvrige etager. De pudsede flader og stenmuren adskilles af et bånd med stukkatur, mens facaden afsluttes med en hvidmalet frise lige under taget. Arkitekturen fra den periode er berømt for netop denne type ekorative detaljer, der gør huset unikt. NV48 er opført i 5 etager og består af en hovedbygning samt et anneks, der i daglig tale kaldes "hestestalden", fordi bygningen rent faktisk husede de oprindelige beboeres ride- og køreheste.
I hovedbygningen indrettes 15 lejligheder - alle med solrig opholdsaltan, der vender ind mod ejendommens fredelige gårdmiljø. "Hestestalden" omdannes til 2 eksklusive mini-byhuse i to plan med privat gårdhave - og på toppen skabes der én stor lejlighed med sin helt egen tagterrasse. Alle lejligheder over stueetagen serviceres via en af ejendommens to elevatorer.
Gennemtænkte drømmeboliger til unikke personligheder
Grundlæggende er vi alle forskellige, og det faktum er udgangspunkt for disponeringen af NV48. Dette giver sig udtryk i boligtyperne, hvor der er vidt forskellige muligheder at vælge imellem, f.eks. hvis man drømmer om et to-plans byhus, en tagbolig med tagterrasse eller en helt traditionel lejlighed med stor altan. På trods af forskelligheden har boligerne det vigtigste til fælles; de er alle splinternye, indrettet med kvalitetsmaterialer og optimeret i forhold til moderne menneskers krav. I alle lejligheder er der højt til loftet, og fordi NV48 ikke har direkte genboer, er der fri adgang for lyset. Dette gælder også for stuelejlighederne, der ligger på mezzanin-niveau. Det betyder, at de både er høje, lyse og hævet langt over jorden uden risiko for nysgerrige blikke fra gaden. Alt er gennemtænkt i detaljer, og i interiøret er der først og fremmest fokuseret på rigtig kvalitet. Udtrykket er enkelt og tidløst med vægt på nuancer, der fremmer lyset i rummene. Døre, vinduer og lofter er hvide ligesom det lækre køkken i enkelt, elegant design. Der lægges olierede egetræsgulve, som både er smukke i indretningen og dejlige at gå på.
Der er sammensat en særlig NV48-materialepakke, som også giver mulighed for alternative materialevalg - og dermed plads til personlighed.
Fotos af bygningen og interiør er 3D-arkitektillustrationer med forbehold for ændringer.
Plantegninger er ikke målfaste og der tages forbehold for ændringer. April 2014... Læs mindre...