KVARTERET: Lejligheden er beliggende i hjertet af Christianshavn, kun 3 minutters gang fra Metrostation på Christianshavns Torv, hvor der også er alverdens gode og spændende forretninger, samt hyggelige caféer langs områdets skønne kanaler.
EJENDOMMEN: J.B. Schottmanns Gård er en smuk fredet.. Læs mere...
KVARTERET: Lejligheden er beliggende i hjertet af Christianshavn, kun 3 minutters gang fra Metrostation på Christianshavns Torv, hvor der også er alverdens gode og spændende forretninger, samt hyggelige caféer langs områdets skønne kanaler.
EJENDOMMEN: J.B. Schottmanns Gård er en smuk fredet ejendom fra 1720 med charmerende gårdmiljø med brosten, smuk trappeopgang og ikke mindst en veldrevet ejerforening. Ejendommen er fredet og dermed fritaget for ejendomsskatter. Den er tilknyttet en god administrator, og der bliver indbetalt til grundfond. Derudover bliver den løbende vedligeholdt. De skæve linjer og små sprossede vinduer samt den hyggelige brostensbelagte gård leder én tilbage til det gamle København.
LEJLIGHEDEN: Lejligheden er for den kvalitetsbevidste køber, der søger klassisk skønhed og værner om de gamle detaljer. Man kan næsten mærke historiens vingesus, når man træder ind i denne unikke, gamle Christianshavnerlejlighed med bedste beliggenhed i Strandgade.
Lejligheden indeholder: Stor entre/forstue. Nyt snedkerkøkken, med hårde hvidevarer, tegnet af Niels Fauerholt, og håndbygget af Søren Risvang i massivt amerikansk valnødtræ. Rummeligt soveværelse med adgang til hyggeligt børneværelse, der alternativt kan anvendes som kontor. Køkken og værelser vender ud mod den hyggelige brostensbelagte gård, der samtidig fjerner trafikstøj. Pænt badeværelse i hvidt med badekar. To store lyse stuer, en suite, med høje paneler og flotte franske døre. Den ene stue har brændeovn. Fra stuerne er der kig til vand. Overalt i lejligheden er der højt til loftet... Læs mindre...