Dette hus er et af de bedst beliggende i Kartoffelrækkerne, da det skiller sig ud på flere måder. Huset ligger i Voldmestergade, som er en af de første rækker, der blev bygget, hvilket betyder, at der ingen naboer fra kartoffelrækkerne er, der kan kigge ind i den private gårdhave, som giver en
.. læs mere
Dette hus er et af de bedst beliggende i Kartoffelrækkerne, da det skiller sig ud på flere måder. Huset ligger i Voldmestergade, som er en af de første rækker, der blev bygget, hvilket betyder, at der ingen naboer fra kartoffelrækkerne er, der kan kigge ind i den private gårdhave, som giver en sjælden grad af ro og privatliv. Huset er desuden placeret på midterstykket af solsiden i gaden, og et smukt gammelt pæretræ pryder husets facade.
Planløsningen byder på fire etager, herunder et køkken-alrum, en stor stue, to værelser, to badeværelser samt en kælder, der rummer et stort disponibelt rum, et karbadeværelse og et bryggers/opbevaringsrum. Der er desuden to skønne gårdhaver.
Overalt i huset er der massive plankegulve i Douglas fra Dinesen. I stueetagen finder I et nyrenoveret køkkenalrum med nye afhøvlede gulve og et smukt snedkerkøkken i egetræ fra Rømer Harbo, fliser fra File under Pop samt Gaggenau hårde hvidevarer. Den solrige forhave og den private, hyggelige gårdhave skaber sammen med underetagen et stort, sammenhængende rum, som kan bruges hele året rundt, da der i gårdhaven er monteret markise samt varmelamper.
På 1. sal mødes I af en stor og indbydende opholdsstue samt et lyst flisebadeværelse med armaturer fra Dornbracht. På 2. sal findes to soveværelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe fra Københavns Møbelsnedkeri, samt et opholdsområde, også med indbyggede skabe fra samme snedker. Kælderetagen er belagt med ølandssten og er udgravet til fuld højde, hvilket giver et funktionelt og lyst ekstra rum, som kan bruges af teenageren i huset eller som gæsteværelse. Der er desuden i kælderen et stort badeværelse med badekar og vaskesøjle samt et bryggers.
William S. Knudsen, også kendt som "Big Bill", blev født den 25. marts 1879 på Voldmestergade 26. I dag findes der stadig en mindeplade over hoveddøren til huset.
Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.
Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet.
Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis.
.. læs mindre