SE HER - REGULÆR OG RUMMELIG FAMILIEBOLIG I LUKKET KVARTER I HVIDOVRE.

INDRETNING :
Vindfang, gæstetoilet m/håndvask, entre med garderobe og opgang til 1. sal, stor skøn opholdsstue på ca. 35 kvm. med udgang til en lille oase med hyggelig delvis overdækket terrasse og dejlig nem, lukket og velanlagt vestvendt baghave, soveværelse m/indbyggede skabe, badeværelse m/kar og gulvvarme, kæmpe spisekøkken, fyrrum m/væghængt naturgasfyr.
PÅ 1. SAL : Repos/arbejdsplads, 2 store værelser, hvoraf det ene har adgang til depotrum.
Alletiders carport/udhus, hvor udhuset er muret, forsynet med strøm og har en lille opbevaringskælder.
Stue og værelser er forsynet med parketgulve. Lofter er gipslofter, trælofter eller træfiberlofter.

BESKRIVELSE :
Villa i trygt, lukket og børnevenligt kvarter.
Her får I en meget regulær og rummelig villa som rammen for familieboligen.
Huset er opført i 1 1/2-plan i 1966 i gule mursten med nyere rødt tegltag (2009) og overvejende forsynet med termovinduer.
Boligareal 148 kvm. + 46 kvm. carport/udhus + 15 kvm. overdækket terrasse.

OMRÅDET :
Dejlig og central beliggenhed i det lukkede og børnevenlige kvarter "Strandhaven" m/bl.a. legeplads, boldbane og med stisystemer til skole og
institutioner. Tæt på S-station, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, grønne områder og Køge Bugt Strandpark.
En stilfuld og rummelig bolig, som dog indvendigt fremtræder meget original, og hvor en vis indvendig modernisering og istandsættelse må forventes.
Besigtigelse efter aftale.

INSPIIRE :
Der er udarbejdet et inspirationsmagasin på boligen med ideer til modernisering.

Strandhaven :

Kvarterbeskrivelsen
Strandhaven fremtræder som et homogent tæt-lavt boligområde af enfamilieshuse, der
skiller sig ud fra de omkringliggende kvarterer ved i høj grad at have et markant fællespræg
af materialer og form. Til forskel fra tæt-lave boligområder i øvrigt er der individuelle
variationer mellem husenes fremtræden. Strandhaven er afgrænset af Sandholtvej,
Brobyvej, Langåvej og Dybenskærvej, hvor sidstnævnte blev etableret som kvarterets
gennemførselsvej. Strandhavens veje er i øvrigt opkaldt efter jyske og fynske byer.
Strandhavehusenes gule mursten er forskellige, da bygningerne er opført henover en 50-
årig periode. Men byggeriet er sket ud fra en fælles grundplan med individuelle forskelle
i forhold til vinduer, døre, carporte og tage m.m. Alle er enfamiliehuse, der er bygget
sammen i naboskel, hvorfor strandhavehusene som bygningskategori kaldes for kædehuse.
Strandhaven er bærer af en særlig byhistorisk fortælling om, hvordan arbejdernes fritidsliv
i kolonihaveforeningerne gradvist ændrede sig over 50 år, da de nye parcellister fik
udflytningsmuligheder under en stram planlægning i 1960'erne. Det er samtidig historien
om et by- og boligeksperiment, der gik ud på at lade ejerne få medbestemmelse i en tid
hvor industrialiseringen af byggeriet for alvor tog fart.
Som et anneks til bebyggelsen Strandhaven ligger Strandhaven II, som vejbetjenes af
Strandhaven, men som er opført efter andre principper på større grundarealer med fritliggende
enfamiliehuse placeret med gavlen ud mod vejen.

De bærende fortællinger
Strandhaven var oprindeligt en kolonihaveforening, der henover 50 år forandrede sig til
et tæt-lavt boligområde. Strandhavens foreningshistorie begynder i 1918 og den er bærer
af fortællingen om kolonihavebevægelsens midlertidige status, da foreningen lå i Valby,
Kalveboderne og Vigerslev, før den permanente adresse blev i Avedøre. Avedøre var
endnu en del af Glostrup Kommune, da Strandhavens koloniforening købte jorden.
Om foreningslivet i kolonihaven Strandhaven siges det, at der gjaldt meget strenge
regler for beboerne, altså en stærk restriktiv fælleskabskultur der også er forklaringen
på, at parcelejerne indgik en aftale om en ny bebyggelsesplan i 1964 med Glostrup Kommune:
Glostrup Kommune tog initiativet på baggrund af en stram byudviklingsplan for
Københavnsegnen fra 1951, der havde til hensigt at etablere helårshuse i områder, hvor
grundene var betalt ud og hvor kloakering, vandforsyning og vejsystem havde de nødvendige,
bymæssige forhold for at opnå helårsstatus.
Hvad planlægning betyder for udviklingen, er særdeles tydeligt at se i et kvarter som
Strandhaven. Strandhaven er et eksempel på 1960'ernes planlægning men med den
særlige forudsætning at skulle i dialog med en eksisterende bykultur - fritidsfolkets
kolonihavekultur. Byplanvedtægt A4 for Strandhaven blev udformet af arkitektfirmaet
Skaarup & Jespersen, der også var byplanlæggerne bag Avedøre Stationsby. Arkitekten
Ole Buhl blev bedt om at udforme et forslag til forskellige hustyper.
Meget ulig Avedøre Stationsby fik arkitekterne med Strandhaven formuleret en bydelsplan,
der giver plads til det individuelle særpræg i en ensartet planramme. Med overgangen
fra den totalt frie bestemmelsesret over udformningen af eget lysthus, fik de
nye ejere i Strandhaven friheden til at vælge mellem forskellige typehuse med samme
grundprincipper. Afgørende var det, at ejeren selv skulle sørge for opførelsen af det nye
helårshus. Nogle ville have bryggers, andre badeværelse, nogle ville have små stuer
andre store, nogle ville have spisekøkken andre et arbejdskøkken. Ejerne fik mulighed
for selv at opføre bygningen, som på denne måde blev et typehusbyggeri med individuel
bestemmelsesret. Nogle valgte ikke at opføre et strandhavehus, men fulgte blot
byplanvedtægten.
I 1960'erne gennemførte Glostrup Kommune en byplanvedtægt for Strandhaven II, som
ikke var udlagt til kolonihaveforening før, og derfor ikke undergik samme byudviklingsproces.
Strandhaven II var fra starten et parcelhuskvarter tiltænkt beboelse for den lidt
større familie.

Bevarings- og udviklingsstrategi
Der er ikke formuleret en bevarings- eller udviklingsstrategi for kvarteret... Læs mindre...