Centralt beliggende i et hyggeligt kvarter på Frederiksberg. Her har du kort afstand til Lindevang Metro, gode indkøbsmuligheder, flere grønne områder som Lindevangsparken og Grøndalsparken som også byder på gode legepladser. Få meter fra lejligheden har du Flintholm svømmehal - hvor der både er.. Læs mere...
Centralt beliggende i et hyggeligt kvarter på Frederiksberg. Her har du kort afstand til Lindevang Metro, gode indkøbsmuligheder, flere grønne områder som Lindevangsparken og Grøndalsparken som også byder på gode legepladser. Få meter fra lejligheden har du Flintholm svømmehal - hvor der både er familieområde og banesvømning. Flintholm kurbad er der her Jacuzzi, dampbad, sauna og meget mere. Skråt overfor ligger KU.BE som er et Kultur- og bevægelseshus for alle aldre.
Velkommen indenfor i denne fantastiske lyse lejlighed som ligger øverst i ejendommen. Du træder ind i en stor åben entre med faste skabe til både sko og overtøj. Herfra har du adgang til lejlighedens to østvendte soveværelser. I det elegante badeværelse er der flotte klinker, sorte på gulvet og hvide på væggene som giver et moderne look. Der er spots i loftet, separat brus og plads til vaskesøjle.
I hjertet af lejligheden er det rummelige køkken alrum, med en fantastisk sydvestvendt altan hvor du kan nyde solen til den går ned, da der overfor lejligheden ligger en parkeringsplads som genbo. På altanen er der plads til både grill, kapilærkasser og spiseplads. I køkkenet toner grebsfrie, hvidt snedkerkøkken med træ skuffer frem og skaber sammen med de hårde hvidevarer fra Gorenje og opvaskemaskine fra Miele elegante rammer om madlavningen.
Alt i alt en meget stilfuld lejlighed i rigtigt god stand og høj kvalitet af materialevalg... Læs mindre...