Super centralt beliggende i midten af Aalborg finder I denne virkeligt lækre og velindrettede ejerlejlighed. Lejligheden, der er i to plan plus en stor hems, er simpelthen drømmeboligen for jer, der gerne vil have et lyst hjem med moderne komfort og smukke gamle detaljer. Boligen er.. Læs mere...
Super centralt beliggende i midten af Aalborg finder I denne virkeligt lækre og velindrettede ejerlejlighed. Lejligheden, der er i to plan plus en stor hems, er simpelthen drømmeboligen for jer, der gerne vil have et lyst hjem med moderne komfort og smukke gamle detaljer. Boligen er indflytningsklar, og der følger både værksted og carport med i købet.
Placeringen i Kayerødsgade giver jer alting i gåafstand. Uanset om I er til shopping, byliv og kulinariske oplevelser, eller I holder af byen for det rige kulturliv, så tager det ingen tid at spadsere til det hele. Skal I videre omkring, er der også gåafstand til toget, og med de gode parkeringsforhold, der følger med boligen, skal I heller aldrig bekymre jer om at finde et sted at holde, hvis I foretrækker at tage bilen.
Den charmerende ejendom er fra 1898, og den fremtræder pæn og indbydende med facaden nymalet i 2019. Blandt de skjulte forbedringer er der foretaget kloakseparering. Boligen ligger på første sal og opefter, så I slipper for indkig fra gaden, og alt fremstår bare flot og lækkert, da også det indvendige er nymalet i 2019.
Første sal er indrettet med et godt stort køkken med blandt andet vaskesøjle og fransk altan, og i åben forbindelse med køkkenet er der et rummeligt alrum med god plads til et spisebord. Det lækre badeværelse med væghængt toilet og bruseniche i glasbyggesten ligger ved entréen, hvorfra der er trappe til boligens øvre del.
På anden sal ligger der en stue med synlige rustikke bjælker, loft til kip og altan ud mod det hyggelige gårdmiljø. Fra stuen er der også trappe til den skønne hems, der fint kan benyttes som et ekstra værelse eller opholdsrum. Etagen har herudover et soveværelse og et walk-in-closet i værelsesstørrelse. Kontakt danbolig Aalborg C for en fremvisning, hvor I får alle de lækre detaljer med... Læs mindre...