I det attraktive Øgadekvarter i Aalborg bliver du mødt af denne lyse og yderst indbydende toværelses lejlighed, som du nu kan blive den næste heldige ejer af. Her får du veldisponerede kvadratmeter og en beliggenhed helt i top, velkommen til Læsøgade 3, 1. th.
Du bosætter dig i en velholdt ejendom.. Læs mere...
I det attraktive Øgadekvarter i Aalborg bliver du mødt af denne lyse og yderst indbydende toværelses lejlighed, som du nu kan blive den næste heldige ejer af. Her får du veldisponerede kvadratmeter og en beliggenhed helt i top, velkommen til Læsøgade 3, 1. th.
Du bosætter dig i en velholdt ejendom med en velfungerende ejerforening, der sørger for at tingene holdes i god stand. Du kan her se frem til at få brugsret til en aflåst cykelkælder samt adgang til vaskefaciliteter hernede. Derudover er der også en fælles grill, som kan bringes ud i det hyggelige gårdområde, der er anlagt yderst charmerende med bordbænkesæt og beplantning i form af træer, buske og bede. Endelig er der et loftsrum på 13 m2 til opmagasinering.
Din kommende bolig er placeret på første sal og er gennemgående velholdt. Her træder du ind i en fordelingsgang, som åbner op til alle rum. Lejlighedens værelse har en god størrelse og er beriget med indbygget skab. Videre finder du køkkenet, som præsenterer sig med hvide grebsfrie elementer, der er toppet af en sort granitbordplade. Herude kan du se frem til alle hårde hvidevarer, hvilket gør det til en leg, når det er tid til madlavning. Den tilberedte mad kan nydes i den tilstødende stue, som både kan rumme spisebord og sofagruppe til de afslappende. Slutteligt er der et badeværelse med bruseniche, der er afskærmet af glasbyggesten.
Fra adressen har du alle byens tilbud lige for dine fødder. Rundt om hjørnet er der indkøbsmulighed, ligesom du til fods let når til centrum, som bugner af spisesteder og et stort udvalg af butikker. Endelig kan du nyde de naturrige omgivelser i smukke Østre Anlæg, som er det oplagte valg til gåturen eller løberuten.
Interesseret? Book en fremvisning allerede i dag... Læs mindre...