På den eftertragtede adresse Prins Paris Allé 27 i Gug Alper ligger denne fuldmurerede etplansvilla, der omfavner den moderne børnefamilie med gennemgående materialevalg, et sublimt opholdsmiljø og separat forældreafdeling. Det er ydermere en sjældenhed, at et nybyggerkvarter kan tilbyde disse.. Læs mere...
På den eftertragtede adresse Prins Paris Allé 27 i Gug Alper ligger denne fuldmurerede etplansvilla, der omfavner den moderne børnefamilie med gennemgående materialevalg, et sublimt opholdsmiljø og separat forældreafdeling. Det er ydermere en sjældenhed, at et nybyggerkvarter kan tilbyde disse naturrige rammer, og I kan således se frem til en rolig atmosfære og en smuk udsigt til skovbrynet.
Beliggenheden er uden sammenligning én af de bedste i kvarteret med en høj placering, grønne arealer rundt om huset og god afstand til naboerne, så I kan nyde privatlivet på terrassen med udsigt til naturen. Nuværende ejer har i den grad formået at opdatere og forbedre huset, hvilket også gælder for udearealerne. Særligt imponerende er udestuen, hvor skydebare glaspartier fra Lumon kan åbnes helt op på solrige dage - og lukkes til på en vinterdag, hvor I sætter jer til rette med varm kakao og varmelampe, mens sneen daler udenfor.
Der er anlagt fliser hele vejen rundt om huset, mens indkørslen leder op til en dobbelt carport. Villaen er bygget af KFS Boligbyg, og listen af eksklusive detaljer er lang, men I kan blandt andet se frem til IHC-anlæg med alarm, ventilationsanlæg fra Nilan og gulvvarme over alt på nær i viktualierummet.
Inden døre venter et flot opholdsmiljø, der forener stue og køkken-alrum i forskudt niveau. Køkken-alrum har fjernbetjente ovenlysvinduer fra Velux, mens køkkenet inden for de seneste år har fået Quooker, og ny opvaskemaskine fra Siemens, samt hele 2 stk store energivenlige vinkøleskabe fra Vestfrost.. Med andre ord er der kræset for detaljerne, hvilket understreges af indbygningspejsen i stuen, der giver en helt særlig stemning.
Børneafdelingen inkluderer tre værelser - hvoraf det ene har en hyggelig hems - et badeværelse samt et multirum. Forældresoveværelset har adgang til eget badeværelse og walk-in-closet. På begge badeværelser er der ligeledes armatur fra hansgrohe og HTH-elementer ligesom i køkkenet. Den røde tråd fortsætter i bryggerset, der er opdateret med en AEG-vaskemaskine og en kondenstumbler fra samme mærke.
En fantastisk villa der sjældent udbydes!.. Læs mindre...