Denne lejlighed fremstår pæn med nyere køkken og bad, tre lyse værelser samt en indbydende stue. Boligen ligger i stueplan, så man slipper for trapper og ikke mindst får adgang til sin egen, vestvendte have, hvorfra havelågen fører ud til grønne arealer.
Beliggenheden er god med cykelafstand til.. Læs mere...
Denne lejlighed fremstår pæn med nyere køkken og bad, tre lyse værelser samt en indbydende stue. Boligen ligger i stueplan, så man slipper for trapper og ikke mindst får adgang til sin egen, vestvendte have, hvorfra havelågen fører ud til grønne arealer.
Beliggenheden er god med cykelafstand til Zoologisk Have, Stolpedalsskolen og Aalborg Sygehus. Foran ejendommen stopper bussen, som kører til City syd, mens Spar Købmand ligger på hjørnet af vejen og kan nås på få minutter til fods. Der er legeplads ved siden af ejendommen, og de omkringliggende grønne områder er meget velplejede - her finder man bordebænkesæt og grill. Ejendommen har fået skiftet vinduer, vaskemaskiner i vaskeriet samt yderdøre i løbet af de seneste 10 år.
Trumfkortet er uden tvivl den private have, hvor man kan nyde aftensolen, når dagen går på hæld. Herude er der en fliseterrasse, hvoraf et lille stykke er overdækket. Haveredskaber og krukker kan opbevares i det lille skur, og haven er omkranset af hæk og ikke mindst buskadser på området bagved, så der er masser af læ.
Lejligheden fremstår rummelig med en praktisk indretning, hvor de to store, lyse værelser snildt kan fungere som soveværelse og børneværelse, kontor eller kreativt rum. Køkkenet er fra 2009 og smagfuldt indrettet med hvide, grebsfrie fronter, sorte mosaikfliser på væggen bag bordpladen og en ny vaskemaskine fra 2019. Der er tilmed et lille spiseafsnit med en specialbygget slagbænk med opbevaringsplads under.
Badeværelset blev istandsat i 2014, og det præsenterer sig med gulvvarme, badekar og fine, farverige detaljer. Opholdsstuen har trægulv og et bredt glasparti, der lukker dagslyset indenfor. Entréen er temmelig stor og indrettet med lyse træmøbler, som er fremstillet til rummet. Man finder endvidere et skabsrum til opbevaring, og der hører ydermere et kælderrum til lejligheden. Endelig bør det fremhæves, at man gerne må holde kæledyr... Læs mindre...