Er I et par, der drømmer om at bo tæt på centrum i Aalborg? Så tag et nærmere kig på dette fine byhus, der ligger på en blind vej, hvilket skaber en rolig oase midt i byen. Den velindrettede grundplan byder på en stue, et køkken, et værelse, et gæstetoilet og et badeværelse, mens der udenfor venter .. Læs mere...
Er I et par, der drømmer om at bo tæt på centrum i Aalborg? Så tag et nærmere kig på dette fine byhus, der ligger på en blind vej, hvilket skaber en rolig oase midt i byen. Den velindrettede grundplan byder på en stue, et køkken, et værelse, et gæstetoilet og et badeværelse, mens der udenfor venter en lukket have.
Med adresse på Petersborgvej 23 får I kort afstand til alle byens faciliteter såsom indkøbsmuligheder, spisesteder, skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Samtidig er Østre Havn og flere kulturelle tilbud inden for rækkevidde, ligesom I kan spadsere til de fredfyldte omgivelser i Østre Anlæg og Sohngårdsholmparken. Også togstationen og motorvejsnettet nås i en radius af to kilometer.
Tilbage på matriklen finder I et velholdt og indbydende halvt dobbelthus, hvor facaden er malet så sent som i 2020. Også indvendigt er der foretaget en gennemgribende renovering for cirka fem år siden.
Stueetagen indeholder ét stort opholdsmiljø med et stilrent køkken, alrum og stue i åben forbindelse. Her pryder flotte, kinesiske skifergulve med med gulvvarme og der indrettes nemt med både et langbord og en hyggelig sofagruppe i det skønne lysindfald fra både øst og vest. På etagen er der ligeledes et nydeligt gæstetoilet.
På første sal får I et fint soveværelse og endnu en stue med adgang til en hems, og har I planer om at udvide familien i fremtiden, kan I etablere en fordelingsgang og et ekstra værelse her. Velholdte plankegulve og synlige loftsbjælker er i øvrigt med til at skabe en behagelig atmosfære, og afslutningsvis finder I også et lækkert brusebadeværelse.
Fra alrummet træder I ud i jeres nemme og private have, hvor der i den ene ende er en overdækket træterrasse, som får selskab af solen fra eftermiddag til aften, samt et veludnyttet og rummeligt udhus... Læs mindre...