Nu kan I få pragtfulde forhold for tilværelsen i storbyen. Foruden en bekvem beliggenhed få skridt fra butikker, spisesteder og kulturliv får I fornøjelsen af en lys, veldisponeret lejlighed, der breder sig på første sal i en yderst charmerende ejendom fra 1890. Dertil hører en hyggelig gårdhave og .. Læs mere...
Nu kan I få pragtfulde forhold for tilværelsen i storbyen. Foruden en bekvem beliggenhed få skridt fra butikker, spisesteder og kulturliv får I fornøjelsen af en lys, veldisponeret lejlighed, der breder sig på første sal i en yderst charmerende ejendom fra 1890. Dertil hører en hyggelig gårdhave og et redskabsskur såvel som praktiske parkeringsforhold.
Stuen forener sig med køkkenet og udgør således ét stort opholdsmiljø, hvor pæne, ludbehandlede askegulve gør sig bemærket og akkompagneres af pragtfulde lysindfald, der strømmer på tværs af rummet. Køkkenet fra Ballingslöv fremstår moderne med hvide, grebsfrie fronter og indbyder til gastronomiske udfoldelser side om side med sysler ved spisebordet.
To gode værelser står klar til at tage imod jer, hvoraf det største er udstyret med indbygningsskabe. Dagslyset beriger atmosfæren i begge rum, ligesom badeværelset nyder godt af lys og luft fra det store, matterede vindue. Badeværelset er endvidere rummeligt og rart at opholde sig i.
Den lukkede gårdhave giver jer fortrinlige forhold for udelivet. Her ses et velanlagt fliseareal, der omgiver et græsstykke, og stedvise bede, træer og buske præger ligeledes stemningen, særligt i sommerhalvåret. Glæd jer til at afholde selskabelige grillmiddage i solens stråler, eller nyd en stille stund med morgenkaffen.
Jeres nye hjem er velplaceret i hjertet af Aalborg, hvor alle byens tilbud er til rådighed lige rundt om hjørnet. I kan således hurtigt tilgå dagligvarebutikker og specialforretninger i gågaden, ligesom alskens restauranter og caféer frister i nærområdet. En kedelig hverdagsaften kan også nemt udvikle sig til en mindeværdig nat, og I kan se frem til at fylde tilværelsen ud med spændende, kulturelle oplevelser... Læs mindre...