- Nyere altan fra 2013 der er betalt af sælger.
- Nyere tag/vinduer fra 2018 der er betalt af sælger
- Flot moderniseret køkken og badeværelse.
- Oplagt til forældrekøb eller førstegangskøbere
Gåturen til Limfjorden kan tælles i skridt fra denne indbydende toværelses lejlighed med egen nyere altan.
.. Læs mere...
- Nyere altan fra 2013 der er betalt af sælger.
- Nyere tag/vinduer fra 2018 der er betalt af sælger
- Flot moderniseret køkken og badeværelse.
- Oplagt til forældrekøb eller førstegangskøbere
Gåturen til Limfjorden kan tælles i skridt fra denne indbydende toværelses lejlighed med egen nyere altan.
Lejligheden er ideel som forældrekøb og studielejlighed m.v.
Du kommer til at bo i Aalborgs attraktive Vestby, hvor caféer, takeaway, streetfood, fitness, stadion og grønne områder langs vandet alt sammen er indenfor rækkevidde. Indenfor kort gåafstand er der svømmehal, Vestre Fjordpark (m/friluftsbad og andre aktiviteter). Der er gratis parkering i hele området, der kaldes Søheltekvarteret og du er samtidig nær flere af AAUs afdelinger i centrum, og ellers er der busforbindelser mod Campus i Aalborg Øst 300 meter fra ejendommen.
Lejligheden er beliggende i en meget velholdt og flot rødstensejendom, der i 2018 fik nye vinduer og tag, samt store flotte altaner med masser af sollys i 2013. Alle udgifter er betalt af sælger, så fællesudgifterne er lave. Ejerforeningen har en sund økonomi og der er et godt fællesskab ejendommen. Til lejligheden hører loftsrum på 4m2.
Lejligheden har en god planløsning uden spildplads, og byder indenfor til en hyggelig stemning, hvor man ikke skal tænke på overboer. Entreen indbyder med fin plads til overtøjet og herfra er der adgang til det lyse og rummelige køkken med massiv træbordplade.
I køkkenet forefindes alle hvidevarer, hvor bl.a. vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine samt komfur er udskiftet indenfor de seneste år. I 2014 blev alle gulve slebet og ludbehandlet og disse står stadig særdeles velholdt i dag. Den hyggelige stue med karnap tilbyder flere spændende indretningsmuligheder og her har man også skøn udsigt til Limfjorden med kig udover Aalborg Marina og Kulturbroen.
Dernæst finder vi soveværelset som giver plads til både dobbeltseng og garderobe. Det er også herfra du kan tilgå din altan, der er orienteret mod vest og ideel til læsning i sommersolen eller aftensmad under åben himmel. Badeværelset er holdt i lyse farver og har fliser fra gulv til loft samt byder på nyere inventar i høj kvalitet.
Vi glæder os til at vise dig lejligheden. Kontakt os for en fremvisning... Læs mindre...