Vil I bo i centrum af Aalborg uden at gå på kompromis med kvadratmeterne? Så læg vejen forbi Louisegade 16, hvor stueetagen byder på en spændende og unik planløsning med to store værelser, en lang stue og køkken-alrum i forskudt niveau. Dertil kommer et fint badeværelse, og endelig venter jer også.. Læs mere...
Vil I bo i centrum af Aalborg uden at gå på kompromis med kvadratmeterne? Så læg vejen forbi Louisegade 16, hvor stueetagen byder på en spændende og unik planløsning med to store værelser, en lang stue og køkken-alrum i forskudt niveau. Dertil kommer et fint badeværelse, og endelig venter jer også en vestvendt altan til sommerens lune aftener.
Som Danmarks fjerde største by rummer Aalborg alt, hvad hjertet begærer, og med adresse midt i byen kommer I nemt til at opleve shoppingmuligheder, madsteder og kulturelle arrangementer. Stationen ligger kun få hundrede meter væk, så I kommer nemt rundt, og vælger I at strække benene, går I hurtigt til både indkøb, skole og vuggestue. Endelig er havnemiljøet også inden for gåafstand.
Tilbage på matriklen toner ejendommen klassisk frem med røde facadesten, et nyere tag og hvidrammede vinduer, mens gule af slagsen toner frem og omgiver det hyggelig gårdmiljø, som I nyder godt af i sommerhalvåret.
Indenfor er lysindfaldet et tema i sig selv, hvilket I især oplever i det dejlige køkken-alrum, hvor I har udgang til den solrige altan. I selve køkkenet kombineres hvide fronter og varme toner på harmonisk vis. Her kan alle samles om hverdagens måltider, mens den rummelige stue i boligens anden ende også nemt kan indrettes med en spisesektion eller endda langbordet til festlige begivenheder.
Når trætheden melder sig, kan I indtage to værelser, der kan huse forældresoveværelset og et børneværelse, hvilket også kan omdannes til kontor eller walk-in-closet. Endelig afrundes jeres hjem af et fint badeværelse med en separat, muret bruseniche.
Således er der kun tilbage at poppe champagnen, gå ud på altanen og dernæst skåle over jeres nye base. Velkommen hjem... Læs mindre...