Da det klassiske sommerhus her på Isøre Tingvej 25 blev opført i 2021, var det som det allersidste for enden af et fredeligt, lukket vænge i et veletableret sommerhuskvarter omgivet af skøn natur. Et stykke af husets 2.000 kvadratmeter store grund udgør endda en naturzone som er del af
.. Læs mere...
Da det klassiske sommerhus her på Isøre Tingvej 25 blev opført i 2021, var det som det allersidste for enden af et fredeligt, lukket vænge i et veletableret sommerhuskvarter omgivet af skøn natur. Et stykke af husets 2.000 kvadratmeter store grund udgør endda en naturzone som er del af Paradisdalen. Med bare 700 meter til stranden ved Skansehage kan en gåtur til vandet desuden klares på kun ti minutter, og hopper I på cyklen, kan I inden for samme overskuelige tidsramme nå indkøbsmulighederne og de hyggelige spisesteder i Rørvig.
Der er tale om et indbydende og moderne EBK-hus, som er isoleret til helårsbrug og indrettet med god plads til at invitere venner og familie med til de attraktive rammer. Foruden tre gode soveværelser er her mulighed for at etablere ekstra sovepladser henholdsvis på hemsen og i en hyggelig alkove. Endnu et praktisk træk ved huset er, at her er både et lækkert brusebadeværelse med plads til vaskemaskine og et gæstetoilet.
Fællesskabet får også dejlige rammer at udfolde sig i, for huset rummer en stor opholdsstue, som ligger integreret med køkkenet. Her er der god plads til at hjælpes ad med madlavningen, og fra pladsen ved køkkenvasken kan I se frem til at kunne nyde den naturskønne udsigt over grunden og nærmiljøet.
Fra den store stue fører et sæt elegante franske dobbeltdøre ud til et stort terrassemiljø, som takket være sin sydvestvendte orientering byder på gode solchancer igennem det meste af dagen. En stor del af terrassen er desuden overdækket, så på de allerhedeste sommerdage også selvom der skulle dukke en regnbyge op er her basis for at nyde de dejlige, rolige naturomgivelser i fulde drag.
På plænen lige uden for huset er der god plads til legeaktiviteter, og et charmerende stendige markerer overgangen fra den højtliggende del af grunden til skråningen, som fører ned til Paradisdalen. Haven giver muligheder for, at I kan blive selvforsynende med friskplukkede moreller i sæsonen, og her er god plads til, at I kan supplere med endnu flere frugttræer.
.. Læs mindre...