Rækkehusets beliggenhed er ugenert. Kvarteret er kendt som et børnevenligt område og alle fællesarealer og grønne områder bliver flot vedligeholdt.
Hele bebyggelsen er tegnet af Arkitekten Johan Christensen, som er kendt for at tegne gode og rummelige familieboliger. Fra starten er huset opført i.. Læs mere...
Rækkehusets beliggenhed er ugenert. Kvarteret er kendt som et børnevenligt område og alle fællesarealer og grønne områder bliver flot vedligeholdt.
Hele bebyggelsen er tegnet af Arkitekten Johan Christensen, som er kendt for at tegne gode og rummelige familieboliger. Fra starten er huset opført i gode kvalitetsmaterialer: Gule mursten og mahognirammer om både døre og vinduer. Da dette rækkehus er i et plan er det også meget seniorvenligt.
Man bliver budt velkommen i den hyggelige forhave, som er aflukket og ugenert. Her kan morgensolen nydes og der er god plads til havebord, stole mm.. Der er elektrisk markise, så forhaven kan bruges til langt ud på de lune sommeraftner. Endvidere er der et lille drivhus, hvor man kan dyrke sine egne tomater, agurker mm.
Rækkehuset indeholder; møblerbar entré med indbygget skab, et flisebelagt gæstebadeværelse, et lyst kontor/børneværelse med indbyggede skabe, et dejligt stort soveværelse med indbygget skabsvæg og udgang til dejlig gårdhave, stort forældrebadeværelse med både bruseniche og badekar, stor åben stue også med udgang til den skønne gårdhave, stort åbent køkken/alrum med god plads til spisebordet mm., flisebelagt bryggers med mulighed for etablering af masser af skabsplads og gode vaske/tørre-muligheder og med egen indgang fra vejen, - og til sidst endnu et kontor/børneværelse. Alt i alt en skøn bolig med to gode børneværelser, et stort forældresoveværelse, 2 badeværelser og en masse plads i både stue/Køkken/alrummet.
Rækkehusets store gårdhave er nem at holde og fremstår charmerende med masser af blomster og hyggelige solkroge. Her kan eftermiddags- og aftenssolen nydes. Hvis man har brug for lidt skygge, kan man benytte den store elektriske markise.
Til rækkehuset hører carport og et lille redskabsskur.
Nygårdsvænget er meget centralt beliggende i Hørsholm; Her er du tæt på Kokkedal Golfbane, Øresund, Kokkedal Slot, stranden og skoven. Derudover er både skole, daginstitutioner, gymnasier, ungdomsklubber, indkøb, idræts- og fritidsfacilitete i cykel- og gå-afstand... Læs mindre...