På en idyllisk, blind vej i hjertet af Hareskov By ligger denne enestående perle – et højtbeliggende, charmerende træhus fra 1932, der emmer af historie, kvalitet og uendelige muligheder.
Med sin klassiske sortmalede træfacade, smukke hvide sprossevinduer og karakteristiske detaljer er dette hjem
.. Læs mere...
På en idyllisk, blind vej i hjertet af Hareskov By ligger denne enestående perle – et højtbeliggende, charmerende træhus fra 1932, der emmer af historie, kvalitet og uendelige muligheder.
Med sin klassiske sortmalede træfacade, smukke hvide sprossevinduer og karakteristiske detaljer er dette hjem umuligt ikke at lade sig forføre af. Her får du en bolig, der forener autentisk charme med en eventyrlig beliggenhed omgivet af skovens ro og en magisk og privat have med masser af frugttræer, lys og hyggelige kroge.
Denne sjældne ejendom tilbyder en grund på hele 985 m2, hvilket giver jer friheden til enten at bevare husets oprindelige sjæl, bygge videre på den eksisterende charme eller realisere en ny drømmebolig med op til knap 300 m2 beboelse (jf. lokalplanen).
Boligen byder jer velkommen med en indbydende hall med god opbevaringsplads. Herfra åbner hjemmet sig mod den store stue med smukke originale plankegulve og udkig fra de sprossede vinduer til havens farverige detaljer. Stuen ligger i åben forbindelse med det klassiske køkken og giver dermed mulighed for at åbne op til et køkken alrum, hvor der er plads til både spiseplads og kvalitetstid foran pejsen.
Den charmerende udestue føjer en ekstra dimension til huset med sit fantastiske lysindfald og direkte udgang til haven. Her kan I nyde tidlige morgener og sene aftener, mens årstiderne skifter farve og maler landskabet foran jer. Udestuen åbner op til en solrig træterrasse, perfekt til lange sommeraftener med grill, familiestunder og gode venner.
Stueplan fuldendes af et praktisk opdelt badeværelse og toilet, der sikrer optimal funktionalitet.
Førstesalen er fordelt på to rummelige værelser, hvoraf det store master bedroom har direkte adgang til en stor terrasse placeret over tilbygningen. Herfra kan I nyde morgensolen og en betagende udsigt over trætoppene.
Haven er med sit kuperede terræn en sand oase med et væld af frugttræer og hyggelige vindstille kroge som skaber en fortryllende og privat stemning. Haven rummer muligheder med plads til både gyngestativ og trampolin til børnene og et større græsareal med plads til sommerens havefester.
Derudover rummer grunden et drivhus, et isoleret anneks med hems, en overdækket terrasse, en rummelig garage med plads til bil og værksted.
Denne perle ligger i et af Hareskovs mest attraktive boligområder – kun 750 meter fra Hareskov Station og 550 meter fra Hareskov Skole. Skoven ligger bogstaveligt talt i baghaven og en kun en kort cykeltur derfra ligger indkøbsmuligheder som Rema 1000 samt den populære Skovlyst Restaurant & Bryggeri – perfekt til en hyggelig frokost efter en gåtur i skoven.
Dette hjem er uden tvivl mere end bare en bolig – det er en livsstil. Kom og oplev magien.
.. Læs mindre...