Nu har I chancen for at erhverve jer et hyggeligt sommerhus på charmerende Enø. Ejendommen har en god beliggenhed ikke langt fra en af Sjællands bedste badestrande - velkommen til!
Se ejendommens muligheder her:Men det er langt fra det eneste I kan bruge tiden på - I kan også slentre rundt i det
.. Læs mere...
Nu har I chancen for at erhverve jer et hyggeligt sommerhus på charmerende Enø. Ejendommen har en god beliggenhed ikke langt fra en af Sjællands bedste badestrande - velkommen til!
Se ejendommens muligheder her:Men det er langt fra det eneste I kan bruge tiden på - I kan også slentre rundt i det maritime miljø ved lystbådehavnen og nyde en is, eller I kan kaste snøren i vandet og drømme om det næste lystfiskereventyr. Området har også flere fristende spisesteder, og så I kan cykle til Netto efter proviant eller morgenbrød. I må endelig også få pakket vandrestøvlerne, så I kan gå på opdagelse i egnens storslåede natur, der året rundt byder på unikke naturoplevelser.
Sommerhuset er opført i 1970 og emmer af autentisk feriehygge med et touch af moderne komfort. I bemærker hurtigt, hvor lyst og lækkert her er med kiploft i den skønne stue. Herinde finder I også en stemningsskabende brændeovn, der samler familien efter en forfriskende gåtur i nærområdet, og en række velplacerede vinduer, som sørger for masser af sollys. I får hurtigt etableret rummet med en blød sofa og et spisebord, så I kan invitere vennerne til søndagsbrunch. Det smarte, lille køkken er velindrettet og har alt hvad I har brug for, når middagen skal fremtrylles. Her er også to værelser samt et flot badeværelse med væghængt toilet og et trendy udtryk.
Grunden er 714 kvadratmeter med hele to terrasser, så I kan slappe af med en spændende krimi i solen eller hive grillen frem og tilberede aftensmaden under åben himmel. Her er også en legevenlig græsplæne, så børnene kan spille bold.
Kom ud og oplev stemningen - book en fremvisning!
.. Læs mindre...