På Abrikosvej 18 bosætter I jer på en fredelig villavej i Næstved med gåafstand til hverdagens gøremål. Ejendommen præsenterer sig med røde mursten og cementtagsten, og indenfor byder boligen på skønne opholdsrum, tre værelser samt to badeværelser. Den indbydende have er nem at vedligeholde, og her .. Læs mere...
På Abrikosvej 18 bosætter I jer på en fredelig villavej i Næstved med gåafstand til hverdagens gøremål. Ejendommen præsenterer sig med røde mursten og cementtagsten, og indenfor byder boligen på skønne opholdsrum, tre værelser samt to badeværelser. Den indbydende have er nem at vedligeholde, og her får I en sydøstvendt terrasse.
I parkerer bilen i carporten og træder indenfor via entréen eller bryggerset, hvor vaskemidlerne kan gemmes af vejen bag charmerende, lyse fyldningslåger, der matcher køkkenets. Det U-formede køkken kommer med gode arbejdsfaciliteter i form af en integreret kogeplade samt en hævet ovn, og på den anden side af kogehalvøen kan maden nemt serveres ved spisebordet. Tilstødende ligger en rummelig stue, hvor sydøstvæggen prydes af et flere meter bredt vinduesparti med terrassedør.
Videre findes tre værelser med indbyggede skabe til garderoben. Med to badeværelser i soveafdelingen undgår I trængsel på de travle morgener, og det ene er indrettet med et badekar samt moduler, der toppes af en helstøbt vask.
Ude venter en vedligeholdelsesnem have, hvor enkelte træer skaber liv til den legevenlige plæne, som omkranses af hæk. På fliseterrassen kan I nyde solen det meste af dagen, og den murede halvvæg bidrager til et læfyldt terrassemiljø, mens det overdækkede areal, der ligger i forlængelse af carporten, sikrer at I altid kan grille i tørvejr.
Området byder på alt, en familie kunne ønske sig i hverdagen, og således får I gåafstand til indkøb, pasningstilbud, fritidsaktiviteter samt Kobberbakkeskolen, afdeling Sjølund og Næstved Gymnasium. Det fredelige villakvarter ligger tæt på grønne områder, og I kan nemt spadsere til dejlige naturoplevelser i Fruens Plantage. Endelig kan Næstved Station nås efter ti minutter på cyklen, og her fører regionale togafgange jer videre ud i landet.
Kontakt os for en fremvisning af denne herlige villa... Læs mindre...