Villa med muligheder i børnevenligt kvarter i Næstved
Søger I en velindrettet bolig med en god beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne villa i et børnevenligt kvarter i Næstved. Her venter tre værelser og dejlige opholdsrum, som sikrer jer både plads til privatliv og kvalitetstid med.. Læs mere...
Villa med muligheder i børnevenligt kvarter i Næstved
Søger I en velindrettet bolig med en god beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne villa i et børnevenligt kvarter i Næstved. Her venter tre værelser og dejlige opholdsrum, som sikrer jer både plads til privatliv og kvalitetstid med hinanden. Læg dertil en bekvem nærhed til hverdagens gøremål, og resultatet bliver en skøn base for familielivet. Velkommen til Irisvej 31.
Her får I rig mulighed for at sætte jeres eget præg, så det kommende hjem bliver lige præcis, som I ønsker det. Indenfor udfolder boligen sig via en fin planløsning uden spildplads.
Trumfkortet er den delvist åbne forbindelse mellem de to stuer, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af den ene stues velplacerede glaspartier, som både sikrer et fantastisk lysindfald og giver direkte udgang til terrassen.
Køkkenet har fin opbevaringsplads til remedierne og et praktisk spiseafsnit, som samler jer om madlavning og samvær. Videre er der tre værelser med mange muligheder, hvad end I ønsker børneværelser, kontor eller hobbyrum. Etagen afrundes med et badeværelse med badekar. Endelig råder kælderen over fire disponible rum og et bryggers, ligesom der også er tilknyttet en garage.
Udenfor kan I se frem til en dejlig, nem have med en fliseterrasse, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at nyde frokosten under åben himmel.
I finder bus, indkøb, skole og daginstitution indenfor en radius af blot én kilometer, så det bliver ingen sag at løse hverdagens puslespil. På cykel er der heller ikke langt til Næstved Storcenter og centrum med lækre spisesteder og spændende butikker, mens Rådmandshaven og Herlufsholmskoven sætter tempoet ned med afslapning og gåture i naturskønne omgivelser. Afslutningsvis får I nem adgang til Næstved Station, bus og motorvej... Læs mindre...