Nu får I chancen for at nyde tilværelsen i et sommerhus med en yderst eftertragtet beliggenhed ved Stillinge Strand på vandsiden - Vestsjællands bedste og mest børnevenlige sandstrand. Sommerhuset emmer af charmerende detaljer og en fin planløsning med mulighed for tre værelser. Glæd jer også til
.. Læs mere...
Nu får I chancen for at nyde tilværelsen i et sommerhus med en yderst eftertragtet beliggenhed ved Stillinge Strand på vandsiden - Vestsjællands bedste og mest børnevenlige sandstrand. Sommerhuset emmer af charmerende detaljer og en fin planløsning med mulighed for tre værelser. Glæd jer også til terrasserne.
I placerer jer i den nordlige ende af Stillinge Strand med en tilpas afstand til områdets restauranter, gode ishuse og helårskøbmand. Fra det rolige og kloakerede område er I 300 meter fra Storebælt og kan derfor på ingen tid gå ned til stranden med børnevenlige dybder. Der er mulighed for flotte cykelture i nærmiljøet med skov og smuk natur tæt på.
Det hyggelige sommerhus med sort facade passer perfekt i omgivelserne - især morgenterrassen med udebad mod øst og den hyggelige terrasse mod vest. Her kan timerne snildt gå i dejligt selskab gennem sommeren. Haven er let at passe med en enkel græsplæne, hæk og mindre træer.
Indenfor er de massive trægulve af bøgetræ gennemgående i opholdsmiljøet og værelser, mens badeværelset og bryggers forkæler med gulvvarme under klinkerne. Stue og køkken går i ét og modtager et vidunderligt lysindfald gennem de mange sydvestvendte vinduespartier og terrassedøren, der forener ude og inde. Bemærk også den velfungerende indbygningspejs, der uden problemer kan opvarme hele huset. Køkkenet præsenterer sig i pæn stand og har fint med opbevaringsplads.
Derudover kan det nævnes, at huset blev totalrenoveret i 2011, herunder med bad og køkken, og så blev boligarealet udvidet med 20 m2. I samme omgang blev installationerne udskiftet, og der kom anden beklædning. Ydermurene er desuden isoleret med 150 millimeter mineraluld, mens der ligger 300 millimeter på loftet. Endelig er der et lavt energiforbrug, og så er der installeret en luft-til-luft-varmepumpe.
.. Læs mindre...