Velkommen til Engelshøjgade 4A – en fantastisk villa på 205 etagemeter med en gennemtænkt planløsning, lyse rum og en skøn atmosfære. Her får du en bolig, der er ideel til både børnefamilier og seniorer, og som samtidig har muligheder for tilbygning og sætte sit eget præg.
Fra det øjeblik du træder
.. Læs mere...
Velkommen til Engelshøjgade 4A – en fantastisk villa på 205 etagemeter med en gennemtænkt planløsning, lyse rum og en skøn atmosfære. Her får du en bolig, der er ideel til både børnefamilier og seniorer, og som samtidig har muligheder for tilbygning og sætte sit eget præg.
Fra det øjeblik du træder ind ad døren, bliver du budt velkommen af et lyst vindfang og indbydende hall, der fordeler hjemmets etager. Den rummelige stue er hjerterummet i huset, hvor store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald. Stuen har plads til både opholds- og spiseafdeling og der kan let etableres et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Fra stuen er der direkte adgang til en hyggelig udestue, som forlænger sommerhalvåret og skaber en naturlig overgang til den flotte, velanlagte have med et skønne terrassemiljøer.
Det velholdte køkken fra Poggenpohl har en god funktionalitet og kan let åbnes op, så der skabes et moderne køkken-alrum. Trappen i hallen snor sig elegant op til førstesalen, hvor der venter tre gode og rummelige værelser samt et lyst badeværelse. Kælderen byder på to store og gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, endnu et badeværelse samt garage.
Haven er en sand perle med smukt anlagte bede, grønne arealer og dejlige terrassemiljøer, hvor du kan nyde solen. Her er rig mulighed for at skabe dine egne hyggelige oaser og plads til både leg, afslapning og sociale sammenkomster.
Villaen er beliggende i et attraktivt kvarter med kort gåafstand til børneinstitutioner, kulturhuset, havnebadet samt wellness- og fitnessfaciliteter. Du har samtidig nem adgang til Sønderborgs charmerende centrum, hvor du finder et stort udvalg af restauranter, caféer, shoppingmuligheder og kulturelle oplevelser. For pendlere er beliggenheden ideel med gode forbindelser til offentlig transport og motorvejen.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber
Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering via dette link http://www.realmaeglerne.dk/436#bestilSalgsvurdering eller på tlf. 74 42 33 44.
.. Læs mindre...