BUD ØNKES! NY PRIS!
Det lille gule hus i Hals, nærmere bestemt på Sønderskovvej 38, er nu til salg. Der er simpelthen tale om det perfekte begynderhus for det unge par, der drømmer om at skifte lejligheden ud med et solidt lille hus med have, hvor der er plads til at starte familielivet op. Det er.. Læs mere...
BUD ØNKES! NY PRIS!
Det lille gule hus i Hals, nærmere bestemt på Sønderskovvej 38, er nu til salg. Der er simpelthen tale om det perfekte begynderhus for det unge par, der drømmer om at skifte lejligheden ud med et solidt lille hus med have, hvor der er plads til at starte familielivet op. Det er dog også helt suverænt for par eller enlige uden børn, som gerne vil flytte ned i noget mindre - uden at gå på kompromis med villalivets hyggelige stemning med tilhørende have.
Bemærk der er nyere vinduer i hele huset.
Huset med den solgule facade lyser sine omgivelser op og præsenterer en rigtig dejlig base, hvor der lige nøjagtigt er alt, hvad man behøver. Fra indkørslen er der direkte adgang til en rummelig carport på 23 kvadratmeter, hvor både bilen og husstandens cykler kan stå trygt i tørvejr. Yderligere finder man en række attraktive udhuse bestående af et praktisk redskabsrum, hvor grillen, græsslåmaskinen og havemøblerne kan tage ophold, samt et lille brændeskur og et fint bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Dertil består de ydre arealer mestendels af en dejlig nem havegrund. Her skal man ikke tænke på meget andet end at slå græsset med plæneklipperen i ny og næ og ellers bare nyde solen på de velanlagte terrasser. Har du brug for en skyggepause, er der ligeledes opført en hyggelig overdækket terrasse på grunden, som skærmer perfekt af for vind og vejr.
Selve huset præsenterer sig med 105 velfordelte kvadratmeter i ét plan. Det hele begynder i entréen, som efterlever kravet om en god velkomst med plads til sko og overtøj i det medfølgende skabsparti. Dernæst ledes man ind i et ældre, men velholdt og funktionelt køkken, hvorfra der videre er adgang til boligens spisestue. Det er muligt at åbne op, således køkken og spisemiljø forenes i et mere sammenhængende rum. Omkring spisebordet er der lyst og lækkert, hvilket skuldes vinduespartierne med den tilhørende udgang dirkete ud til terrassen og haven mod syd.
Spisestuen smelter sammen med en hyggelig opholdsstue, hvor brændeovnens knitrende flammer sørger for at bevare stemningen og den varme fornemmele. Via en mellemgang kan man tilgå boligens to gode værelser samt et lyst flisebadeværelse med separat bruseniche.
Huset ligger godt tilbagetrukket med kort afstand ind til centrum af Hals og det hyggelige havnemiljø til Limfjorden.
Bemærk huset vil stå klar til ny ejer pr. den 15.09.2018... Læs mindre...