BEMÆRK: SÆLGES SOM DØDSBO!
NY BOLIGAFGIFT MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT PR. 01.06.2020. Fra kr. 2.557,00 til kr. 1.836,00.
Lige midt i den hyggelige lille havneby, Hals, strækker det blinde Apotekervænget sig med denne smukke klynge af lyse andelsboliger forenden. Apotekervænget udspringer fra byens.. Læs mere...
BEMÆRK: SÆLGES SOM DØDSBO!
NY BOLIGAFGIFT MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT PR. 01.06.2020. Fra kr. 2.557,00 til kr. 1.836,00.
Lige midt i den hyggelige lille havneby, Hals, strækker det blinde Apotekervænget sig med denne smukke klynge af lyse andelsboliger forenden. Apotekervænget udspringer fra byens dejlige torv, hvor den åbne plæne står udsmykket med et sandt maritimt kunstværk, som understreger byens karakter. Hals apotek lægger sig i fin overensstemmelse lige over for adressen, mens flere små specialbutikker, og indkøbsmuligheder giver byen liv. Især i sommerhalvåret summer byen af glade mennesker, der skal en tur forbi det historiske centrum, museet og den skønne lystbådehavn, hvor restauranterne ligger klar til at give dig lækre madoplevelser. Byens skole, golfklubben og den hvidpudsede kirke føjer også til det hyggelige liv, som Hals i dén grad byder på.
Apotekervænget ligger som en lille, hengemt lomme i hjertet af Hals by. Torvet, havnen og Fjordstien ligger alt sammen vitterligt lige om hjørnet, og alligevel er denne beliggenhed helt tryg og rolig; en lukket vej gemt væk fra byens sus og jag.
Lys og udsigtsfuld andelsbolig på lukket vænge med fælles gårdhave, vaske/depotrum og carport (venteliste på carport til kr. 100 pr. mdr.).
I disse dejlige rolige omgivelser, venter jer en hyggelig andelsbolig beliggende på første sal i ejendommen fra 1990. Lejligheden fremtræder gennemgående flot og lys med en god udsigt over Hals' hustage fra stuens smukke Velux vinduesparti og med bøgeparketgulve overalt, på nær badeværelset, som er forsynet med grå klinker og dejlig gulvvarme.
Den eftertragtede andelslejlighed fordeler sig over 64 veldisponerede kvadratmeter, som tager deres begyndelse i en god fordelingsgang med adgang til soveværelse, der er forsynet med et praktisk garderobeskab, et smart lille opbevaringsrum, det flotte badeværelse med separat brus samt den åbne køkken-alrum, som udmærker sig ved sit beundringsværdige lysindfald.
Køkkenet er opført i et nydeligt, hvidt design med en lysegrå bordplade, og både køle-/fryseskab, vaskemaskine samt det keramiske komfur med emhætte medfølger! Dette er uden tvivl lejlighedens skønne leverum, hvor hverdagens forskellige aktiviteter kan forenes i et lyst og lækkert miljø med kig til byen. Der er alt i alt mange fine detaljer, som binder boligen sammen; både de flotte bøgeparketgulve, men også de gennemgående hvide, indvendige døre.
For at tilgå lejligheden, skal I via den gode entré, som deles med naboen i nr. 6, og følge den fine trappeopgang. Fra entréen inde i lejligheden er der tillige opgang til loftet. Som beboer i ejendommen får I brugsret til at benytte den hyggelige fælles gårdhave som indbyder til eks. grillaften og hygge med de øvrige andelshavere, med en fælles urtehave, hvor diverse krydderurter gror, samt en skøn fælles vaskekælder med tørretumbler og opbevaringsrum. Dertil kommer cykelrum og carport, der benyttes efter et særligt tur-princip og koster 100 kr. pr. måned.
Her får I et skønt hjem som passer godt til såvel enkeltpersonen som parret, der ønsker en lav månedlig husleje centralt i Hals' skønne bymiljø - som en ekstra bonus er det tilmed tilladt at medbringe det husdyr, man end måttet have ved indflytning.
Man må påregne lettere rengøring og maling af andelen, men så vil den bestemt også fremstå fin.
Bemærk foreningen er meget sund, og facaden er malet indenfor det sidste år. En yderst velholdt ejendom.
Kontakt Realmægleren Hals på tlf. 98 75 03 00 for fremvisning af denne hyggelige 1. sals andelsbolig, som sælges som et DØDSBO... Læs mindre...