Har feriestemningen endnu ikke indfundet sig, så bare vent til I ser dette henrivende fritidshus i Koldkær mellem Hals og Hou, som har mange fristende kvaliteter på menukortet - skulle det være noget med fem soveværelser, gåafstand til stranden og en henrivende solskinshave med flotte, gamle træer?
.. Læs mere...
Har feriestemningen endnu ikke indfundet sig, så bare vent til I ser dette henrivende fritidshus i Koldkær mellem Hals og Hou, som har mange fristende kvaliteter på menukortet - skulle det være noget med fem soveværelser, gåafstand til stranden og en henrivende solskinshave med flotte, gamle træer?
I ejers eje siden 2002
Aldrig været udlejet
Om/tilbygget i 2004
Eniig fiber indlagt
Kloakeret
BEMÆRK - en del effekter fjernes ved salg, disse er oplyst under tilbehør.
Huset har hjemme på vandsiden af Strandvejen, nærmere bestemt Krøjbergsvej 42, en rolig og lukket vej, der grænser op til et lille stykke skov. Den frodige natur får I skam også glæde af på jeres 2.500 kvadratmeter store, private havegrund, som dels er anlagt med en simpel græsplæne, der let vedligeholdes, men også med store, skyggefulde træer, hvis trækroner inviterer jer til at nyde en svalende stund på en bænk med udsigt til det grønne terræn.
Den overdækkede veranda er virkelig charmerende og hyggelig, og det er ikke svært at forestille sig scenariet, hvor hele familien sidder og hyggesnakker efter en god aften med mad fra grillen, kølig rosé i glassene og glade unger, der tumler og leger ude på græsplænen!
Selve fritidshuset er en velholdt og god sag fra 1981, der disponerer over 146 kvadratmeter, hvilket må siges at være særdeles rummeligt for et hus her på egnen. I får da også hele fem individuelle soveværelser, hvilket giver rig mulighed for at pakke hele tourbussen og invitere venner, familiemedlemmer eller bare jeres egen store flok på en skøn ferie med mange sovepladser.
Foruden de mange værelser råder huset over en dejlig stor og lys opholdsstue i delvis åben forbindelse med det velholdte køkken. Et rigtigt leverum, hvor I kan være sammen, selvom I pusler med ting hver for sig. Til slut indeholder boligen et badeværelse med brus samt et toilet med vaskemaskine og tørretumbler.
Huset ligger naturskønt og idyllisk på den stille vej, og det tager ikke mange minutter at spadsere ned til vandkanten eller sætte kurs mod den børnevenlige strand med små laguner og masser af krabber, som ungerne kan fange i fiskenet fra badebroen. Desuden har I kun en lille nem køretur til Hou eller Hals, som byder på indkøb, lystbådehavn og flere kulturelle seværdigheder i Hals, hvor I også finder en stor golfbane.
Ferietiden nærmer sig, kan I mærke det?
Kontakt Realmægleren Hals på tlf. 98 75 03 00 for fremvisning af dette pragteksemplar!.. Læs mindre...