Bare små ti minutter på gåben fra stranden mellem Hou og Bisnap, en seks kilometer lang strækning af blødt, hvidt sand og en børnevenlig skrånende strandkant, venter jeres nye fritidshus, som fra første øjekast indbyder til afslapning, sommer og sol med hele familien + gæster!
Udlejet gennem.. Læs mere...
Bare små ti minutter på gåben fra stranden mellem Hou og Bisnap, en seks kilometer lang strækning af blødt, hvidt sand og en børnevenlig skrånende strandkant, venter jeres nye fritidshus, som fra første øjekast indbyder til afslapning, sommer og sol med hele familien + gæster!
Udlejet gennem Dancenter Hals for ca. kr. 40.000 år 2020. Spærret for yderligere udlejning i 2021, dog udlejet 3 uger. I ugerne 21-22, samt 23 2021.
Fibernet lagt ind
Varmepumpe med fjernbetjening
Oliefyr, som opvarmer badeværelsets gulvvarme, samt varmt vand og el-radiator i stuen.
Brændeovn
El-varme i annekset
Badeværelse med gulvvarme oliefyr i hovedhuset
Ren el i anneks badeværelsesgulv.
VIGTIGT! - Ny BBR på vej, da havestuen på hovedhuset endnu ikke er påført ny BBR. 23 m2 i tilstandsrapport pr. 02.11.2020
For her får I nemlig ikke kun ét klassisk hus med de traditionelle to soverum og det store, hyggelige alrum, hvor I kan forenes til madlavning, brætspil og filmaftener. Nej, foruden det oprindelige fritidshus fra 1964 hører der nemlig også et komplet anneks til grunden, som kom til lidt senere i 1969. Annekset er indrettet helt perfekt som et ekstra fritidshus; helt og aldeles fuldendt med eget bryggers, to hyggelige værelser, et badeværelse med brus samt et åbent køkken-alrum, hvorfra der er udgang til den sydvestvendte terrasse med rig mulighed for at solbade og grille.
Det primære og største hus på grunden fordeler sin planløsning over 73 rummelige kvadratmeter med en stor, indbydende entré, hvor I kan komme af med mudrede gummistøvler og varme sweatre efter en lang gåtur i efterårsfarverne eller en hyggelig aften på terrassen. Dernæst går turen videre ind i det skønne køkken-alrum, som fremtræder åbent og lyst, med brændeovn og videre forbindelse til en vidunderlig udestue med masser af solskin. Huset runder af med at fremvise to gode soverum og et nydeligt badeværelse med brusemiljø. Til husene hører desuden også en garage.
Alt i alt giver de to huse jer tilsammen 106 gode kvadratmeter at feriere på. Der er masser af muligheder; både for storfamilien, men også for jer der ønsker en særskilt afdeling til gæster, store børn eller børnebørn, vennepar eller noget helt femte. Måske udlejning eller B&B i højsæsonen? Husene ligger med tilpas god afstand, så man snildt kan nyde privatlivets fred, selvom der bor gæster i annekset.
Omkring husene breder sig en fantastisk dejlig have på mere end 2.000 kvadratmeter, hvor I frit kan nyde de velanlagte terrasser og den store græsplæne med rig plads til udfoldelse, boldspil, lejrbål og leg. Hele herligheden ligger i de rigtige ferieomgivelser tæt på naturen og badestranden; lige i smørhullet mellem hyggelige Hou og Hals!
Kontakt Realmægleren Hals for fremvisning af husene på tlf. 98 75 03 00... Læs mindre...