IDYLLISK OG RUMMELIGT SOMMERHUS - NEDSAT KR. 260.000
På Lille Strandgaard 9 finder I dette charmerende sommerhus med flot stråtag, gode fællesområder, 16 sovepladser og en dejlig grund, som ligger på vandsiden - en kort gåtur fra stranden.
Huset byder på en entré, et køkken i forbindelse med en stue, .. Læs mere...
IDYLLISK OG RUMMELIGT SOMMERHUS - NEDSAT KR. 260.000
På Lille Strandgaard 9 finder I dette charmerende sommerhus med flot stråtag, gode fællesområder, 16 sovepladser og en dejlig grund, som ligger på vandsiden - en kort gåtur fra stranden.
Huset byder på en entré, et køkken i forbindelse med en stue, endnu en stue i forlængelse heraf, to badeværelser, endnu et toilet, fire værelser, et lille disponibelt rum, et stort disponibelt rum, et bryggers, en luftig hems og en stue på førstesalen. Herudover får I flere sovepladser i annekserne, der også indeholder egne badeværelser, og sidst en sauna med god plads til gæster. Indenfor bliver I mødt af en utrolig luftighed med loft til kip med et hvidt træloft og enkelte ovenlysvinduer. Køkkenet giver jer god plads til både opbevaring og til snittearbejdet, og rumfordelingen mellem køkken og stue lader køkkenet fungere som samtalekøkken, hvor kreative projekter kan udfolde sig i tandem med aftensmaden. Den anden stue udvider fællesarealerne yderligere med et godt lysindfald, og herfra breder brændeovnen sin bløde varme ud i boligen. Værelserne er i gode størrelser, og det samme gælder badeværelser og toilet, som alle står i hvide vægge med de gennemgående røde bjælker. Om aftenen kan I trække jer tilbage på førstesalen - naturligvis også med loft til kip - hvor I kan videreføre samtalen fra middagen eller simpelthen bare holde en gedigen filmaften med chips og slik. Er I mere til en aftendukkert, er saunaen et påskønnet indslag at vende hjem til, og annekserne med de sidste senge står yderst indbydende med hvide trævægge og loft til kip.
Ud over, at huset står flot med bindingsværk og smukt stråtag, får I også en dejligt have med en stor terrasse samt græsplæne, hvor både kroket, kongespil og andre udendørslege kan stilles op til turnering. Her kan I fange solen dagen lang, når I altså ikke er nede på stranden.
Stranden er bare en halv kilometer herfra, så I kan slentre afsted langs den stille vej, indtil I får sand i skoene. Det er en lækker og børnevenlig strand, som har det blå flag, så her skal I gerne have smurt jer godt ind i solcreme - I kan hurtigt bruge mange timer på badehåndklæderne. Indkøb kan blandt andet foretages i Hals, og I befinder jer ikke mere end tre kvarter fra Aalborg.
Summa summarum byder dette charmerende sommerhus på dejlige kvadratmeter, der lægger op til afslapning med sauna, hyggelige fællesområder, brændeovn og dejlige udeområder - bare et smut fra stranden. Et sommerhus, der er oplagt for skoleophold eller den store familie, der vil samles.
Huset er med varmepumpe & brændeovn. Hele 16 regulære sengepladser + hems i hovedhus samt mindre hemse i udhuse. Huset udlejes gennem Sol & Strand.
(Da vi afventer nøjagtige tal, er udgifterne i salgsopstillingen blot anslåede værdier)
Vi glæder os til at vise området og sommerperlen frem for Jer!
Kontakt os på tlf: 98 75 03 00 eller e-mail: hals@mailreal.dk.. Læs mindre...