Når I først har tilbragt en enkelt ferie her i det skønne sommerhusområde mellem havnebyerne, Hou og Hals, vil I have lyst til at komme tilbage år efter år. Her møder I nemlig et hyggeligt ferieland med Nordjyllands bedste badestrande, grønne skove og stemningsfuldt byliv. Det er derfor heldigt, at .. Læs mere...
Når I først har tilbragt en enkelt ferie her i det skønne sommerhusområde mellem havnebyerne, Hou og Hals, vil I have lyst til at komme tilbage år efter år. Her møder I nemlig et hyggeligt ferieland med Nordjyllands bedste badestrande, grønne skove og stemningsfuldt byliv. Det er derfor heldigt, at I lige nu har mulighed for at overtage det dejligste fritidshus, nærmere bestemt det klassiske træhus på Mosters Vænge 16.
Jeres nye ferieoase ligger i gåafstand fra de hvide sandstrande og helt tæt på skoven, så I har naturen som nabo. Derudover ligger huset på et fredeligt vænge og på en 1.250 kvadratmeter stor grund, så der er også dejligt med luft omkring jer, når I inden længe nyder udelivet i den grønne have. Haven er ekstra vigtig, når I er i sommerhus, for det meste af tiden tilbringes udendørs, og til den tid vil I elske den indbydende fliseterrasse, der inviterer på utallige soltimer, ligesom den store græsplæne giver plads til både kongespil og petanque for hele familien.
Ingen udlejning
Fibernet i vejen
Fra Hals til Hou er der 8 km kyst med børnevenlige strande og bademuligheder. De ca. 3500 sommerhuse betyder at området er præget af inden- og udlands turister samt fastboende. I sommerperioden har Hou, Lagunen og Hals ugentlig markedsdage med kræmmere og underholdning. Hou er en decideret sommerby med havnemiljø, restauranter, kunstudstillinger, pengeinstitutter og dagligvarebutikker. Lagunen, der ligger ca. midtvejs mellem Hou og Hals har købmand, restaurant samt en campingplads og fiskesø. Hals by er byen der lever hele året med et udvalg af restauranter, dagligvarebutikker, specielforretninger, hotel, pengeinstitutter, servicestation, havnemiljø, skansen med det årlige skansespil og meget mere i byen der ligger ved fjord og hav.
Det er ren sommerhusidyl, der møder jer her på adressen, for det charmerende fritidshus står med en træbeklædt facade - præcis, som det hører sig til. Huset er desuden udstyret med et nyere vindues- og dørparti ud mod garagen/gårdhaven. Dertil kommer en rummelig garage, hvor benyttelsen kan være til parkering eller hvor hobbylivet kan blomstre, og I kan få plads til diverse gør-det-selv-projekter, og med i købet hører også en campingvogn, som giver jer plads til overnattende gæster.
De charmerende rammer fortsætter indendøre, hvor vægge og lofter er beklædt med træ, hvilket skaber den helt rette sommerhusstemning. Derudover er de 48 kvadratmeter udnyttet til punkt og prikke, så I får alt, hvad I har brug for: et badeværelse med brus, to fine værelser, et funktionelt køkken og en stue, hvor brændeovnen spreder varme og hygge på regnfulde dage. Her kan I slå jer ned med en god bog, et tæppe og en kop varm kakao, og der er også plads til at samles i udestuen, som giver jer nogle skønne bonuskvadratmeter ét skridt tættere på haven.
Kan I se det for jer? Det er de dejlige ferieminder, der venter her på Mosters Vænge 16.
Kontakt RealMægleren Hals på tlf. 98 75 03 00 eller e-mail hals@mailreal.dk.. Læs mindre...