Hjertelig velkommen til Vibelunden 5, tæt på strand og vand, hvor du nu kan blive den heldige nye ejer af et hus med hyggelige fællesarealer, skønne værelsesafdelinger og sidst men ikke mindst en fantastisk, lukket baghave. Sommerhuset er opført i 1976 og senest ombygget i 1997. Til grunden hører.. Læs mere...
Hjertelig velkommen til Vibelunden 5, tæt på strand og vand, hvor du nu kan blive den heldige nye ejer af et hus med hyggelige fællesarealer, skønne værelsesafdelinger og sidst men ikke mindst en fantastisk, lukket baghave. Sommerhuset er opført i 1976 og senest ombygget i 1997. Til grunden hører der en flot carport med tilhørende udhus, hvor redskaber og køretøjer fint kan organiseres. Haven er ugeneret og omkranset af smukke nåletræer, der også er med til at skabe privatliv. Der er træterrasse rundt om stort set hele boligen, så du kan nyde solen dagen lang.
Ingen net og TV
ingen gulvvarme
Ingen udlejning på dette sommerhus
Spildevandskloakeret
Det idylliske sommerhus har en veldisponeret planløsning med en entré, der åbner op ind til de fælles opholdsrum. Køkken, stue og udestue står alle i åben forbindelse til hinanden, hvilket tilfører kvm. en helt unik luftighed - og samtidig gør det nemt at skabe en rød tråd i indretningen. Køkkenet emmer af landlig idyl, og med fuld funktionalitet i form af både vaskemaskine og opvaskemaskine kan daglige gøremål hurtigt klares. Der er tilmed spiseplads i forlængelse af madlavningen, og de lange stuer har masser af rum til at etablere gode afslapningshjørner samt spisebord. Som prikken over i'et får du brændeovn, og med loft-til-kip løsning og udgang til både et overdækket og åbent terrasseområde mod sydvest er komfortable og hyggelige rammer i den grad sikret her på adressen. De to soveværelser har god plads til dobbeltseng, og der er tilmed et smukt gammelt trægulv, der pryder arealet på det ene af værelserne. Badeværelset har ligeledes en god loftshøjde og separat brus samt vindue til udluftning.
Boligen ligger ikke langt fra Strandvejen og strandene mellem Bisnap og Hou. Derudover er der blot lidt over 5 km. ind til Hals med både skole, bibliotek, golfklub, gode indkøbsmuligheder og færgeforbindelse over til Egense. Hou findes også lige indenfor rækkevidde, hvor du kan handle ind i Dagli'Brugsen og nyde en gåtur på lystbådehavnen.
Kontakt os endelig på tlf. 98 75 03 00 eller email: hals@mailreal.dk , for dette skønne sommerhus skal opleves ved en fremvisning... Læs mindre...