Særdeles velholdt og præsentabelt sommerhus, beliggende i Egense sommerhusområde nær Kattegat og Limfjorden. Huset har tjent som helårsbolig for ejer, de seneste 20 år, og fremtræder i meget flot stand. Huset er opført i træbeklædning i kraftige,velpassede planker, med tagdækning i sort eternit.. Læs mere...
Særdeles velholdt og præsentabelt sommerhus, beliggende i Egense sommerhusområde nær Kattegat og Limfjorden. Huset har tjent som helårsbolig for ejer, de seneste 20 år, og fremtræder i meget flot stand. Huset er opført i træbeklædning i kraftige,velpassede planker, med tagdækning i sort eternit årg. 2003. Huset er væsentlig ombygget i 2003 med nye vindier/døre , tilbygning af køkken og bad med, samt ændring af rum mv. Huset har et reg. boligareal på 115 m2
Huset er indrettet med :
Overdækket indgang med adgang til rummelig entre med garderobe etc. Fordelingsgang med adgang til 2 værelser samt rummeligt badeværelse med bademiljø, stor bruseniche og installeret vaskemaskine. Fra gangen er adgang til særdeles rummelig stue med velpassede trægulve og installeret pillebrændeovn.
Separat spisekøkken med særdeles god plads og flot "Vordingborg" køkken, årg 2014, i lyse nuancer og med masser af skabsplads. I køkkenet er trægulve som i stuen. I køkkenet er haarde hvidevarer som følger : Bordkomfur, indbygningsovn, Emhætte, integreret opvasker samt køle/fryseskab med god kapacitet.
Stuen er særdeles rummelig og har både stor opholdsafdeling og spiseafdeling med plads til større selskab hvis dette ønskes. Fra stuen er adgang til godt og rummeligt soveværelse med skabsvæg. Endvidere adgang til nordvendt terrasse fra opholdsstuen.
Gode flisebelagte terrasser på 3 sider af ejendommen og den nord/vest vendte terrasse har adgang fra hhv køkken og stue.
Ombygget garage i samme facade byggestil som boligen. Garagen er delvis isoleret og opdelt i hhv. depot og bryggers, hvor findes fryser og ovn/komfur. På østsiden af garagebygningen er der skøn morgenterrasse. Rummeligt redskabshus til havemaskiner/redskaber.
I forbindelse med boligen og haven er indrettet overdækket terrasse ca 20 m2.
Et flot indflytningsklart hus, der sælges med alt indbo, køkkenmaskiner, køkkengrej mv.
I 2017 blev der med den nye planlov, vedtaget, at pensionister får muliged for at bebo fritidshuse helårligt, forudsat at man har ejet huset i mindst 1 år , og iøvrigt opfylder kravene i planloven.
Bemærk at sommerhuse nu kan belånes med op til 75% i realkreditbelåning.
Egense sommerhusområde er beliggende umiddelbart ved indsejlingen til Limfjorden mod øst. Derfor kort afstand til både Kattegat og Limfjorden.
Området indeholder mange tilbud og masser af muligheder for rekreative udfoldelser, derunder :
-ca 300 m afstand til god helårsåben SPAR købmand med stort udvalg. Ligeledes kollektiv transport (Bus)
-ca 800 m afstand til Hals Egense færgen, der fører dig over til Hals, områdets mest driftige handelsby med stort set alle faciliteter og et højt aktivitetsniveau i sommerhalvåret, da der i Hals området også er et stort antal sommerhuse.
- Ca 8 km syd for Egense starter Lille Vildmose. Et fantastisk og storslået naturområde med Danmarks største højmose. Lille Vildmosecentret, et formidlingscenter for alt omkring natur samt mosen og lokalområdet med Tofte Skov, Høstemark Skov, samt mellemområdet på 21 km2.
Masser af dyreliv, et mekka for dyre- og fugleelskere, idet de gamle tørvegrave i mosen nu er erstattet af skønt område med masser af vildt. Ørnereservat etc. Danmarks første elgreservat er etableret 2016 . Skønne naturoplevelser venter !
-Kort afstand til Aalborg- ca 20 KM. Ørnhøj golfbane ved Gistrup.
-Muligheder for vandsport, fiskeri etc. 3 lystbådehavne indenfor 4 km.
-20 min kørsel til E45 motorvejen.
Gå ind på på nedenværende link til Lille Vildmosecentret , med diverse serviceoplysninger for området, samt link til andre relevante seværdigheder og nyttige kontakter.
Klik her og besøg Lille Vildmose.. Læs mindre...