Dette skønne og meget velpassede sommerhus er beliggende centralt i Frydenstrand sommerhusområde, på godt og lukket grundareal, omkranset af løv - og grantræer. Huset har de seneste ca 10 år været beboet helårs af nuværende ejere, der løbende har vedligeholdt det og ombygget det væsentlig - senest.. Læs mere...
Dette skønne og meget velpassede sommerhus er beliggende centralt i Frydenstrand sommerhusområde, på godt og lukket grundareal, omkranset af løv - og grantræer. Huset har de seneste ca 10 år været beboet helårs af nuværende ejere, der løbende har vedligeholdt det og ombygget det væsentlig - senest i 2016. Facade i træbeklædning samt tagdækning i Trapezplader årg ca 2009. Flere skønne terrasser rundt på ejendommen, derunder bl.a i forbindelse med "Anneks" ( ikke reg til bolig ) ved carport, stor overdækket terrasse ved inagang samt 2 vestvendte terrasser i have mv. Velanlagte flisearealer på færdselsområderne rundt ejendommen .
Boligen:
Velkommen indenfor i den 105 m2 store bolig:
Rummelig entre med adgang til det ene af de 3 værelser. Fra entreen er desuden adgang til den stort køkken/alrum. Køkkenet har lyse elementer, der , som alt andet i huset, fremstår i flot stand. Centralt i alrummet findes spiseafdeling. I alrummet er installeret Varmepumpe ca årg 2017. I den sydlige stue, der er bygget i 2016 findes den ene af de 2 brændeovne. Den primære brændeovn, en pillebrændeovn årg 2015, findes i køkken/alrummet. Brændeovnen i stuen er fra opførelsen i 2016. Fra alrummet er adgang til vestvendt havestue med udgang til haven/terrasse.
Fra køkkenafsnittet er fordelingsgang med passage til godt brusebadeværelse, samt de sidste 2 værelser, hvoraf soveværelset er særdeles rummeligt og med skydedørs klædeskab.
I forbindelse med boligen er der indrettet udhus ca 10 m2, med adgang fra gårdspladsen.
Der er indlagt fiberbredbånd i ejendommen.
Bygning 2:
En god velpasset bygning opført 2007, der er indrettet med Carport ca 20 m2, værksted ca 10 m2 samt godt annekslignende rum på ca 14 m2 med dobb seng og div. (Ikke reg. som beboelse). Skøn overdækket terrasse ifm. "annekset"
Bygning 3
Flot orangeri/Væksthus med glaspartier og flisebelægning.
På nordsiden af væksthuset er indrettet skur/udhus til haveredskaber/maskiner mv. Bygningsarealer ialt 26 m2.
Alle bygningsarealer er jvf BBR ejermeddelelse.
Aalborg forsyning planlægger kloakering af området Egense og Skellet. Foreløbigt tidsestimat er år 2024
Bemærk at sommerhuse nu kan belånes med op til 75% i realkreditbelåning.
I 2017 blev der med den nye planlov, vedtaget, at pensionister får muliged for at bebo fritidshuse helårligt, forudsat at man har ejet huset i mindst 1 år , og iøvrigt opfylder kravene i planloven.
Frydenstrand sommerhusområde er beliggende ca 14-15 km øst for Aalborg i umiddelbar nærhed af Limfjorden og i en aftstand af ca 5 km i fugleflugtslinie til Indsejlingen ved Hals / Egense.
Området indeholder mange tilbud og masser af muligheder for rekreative udfoldelser, derunder :
-ca 5 km afstand til Hals Egense færgen, der fører dig over til Hals, områdets mest driftige handelsby med stort set alle faciliteter og et højt aktivitetsniveau i sommerhalvåret, da der i Hals området også er et stort antal sommerhuse.
- Ca 4 km syd for Mou starter Lille Vildmose. Et fantastisk og storslået naturområde med Danmarks største højmose. Lille Vildmosecentret, et formidlingscenter for alt omkring natur samt mosen og lokalområdet med Tofte Skov, Høstemark Skov, samt mellemområdet på 21 km2.
Masser af dyreliv, et mekka for dyre- og fugleelskere, idet de gamle tørvegrave i mosen nu er erstattet af skønt område med masser af vildt. Ørnereservat etc. Danmarks første elgreservat er etableret 2016 . Skønne naturoplevelser venter !
-Kort afstand til Aalborg- ca 14 KM. Ørnhøj golfbane ved Gistrup.
-Muligheder for vandsport, fiskeri etc. 3 lystbådehavne indenfor 4 km.
-10 min kørsel til E45 motorvejen.
Gå ind på på nedenværende link til Lille Vildmosecentret , med diverse serviceoplysninger for området, samt link til andre relevante seværdigheder og nyttige kontakter.
Klik her og besøg Lille Vildmose.. Læs mindre...