Dette hyggelige hus er ideelt beliggende i Løgstør med en kort gåtur til byens centrum, hvor du finder et væld af indkøbsmuligheder og den stemningsfulde lystbådehavn. Løgstør, også kendt som "Muslingebyen", er berømt for sin maritime historie, gastronomi og kunst, hvilket gør byen til et
.. Læs mere...
Dette hyggelige hus er ideelt beliggende i Løgstør med en kort gåtur til byens centrum, hvor du finder et væld af indkøbsmuligheder og den stemningsfulde lystbådehavn. Løgstør, også kendt som "Muslingebyen", er berømt for sin maritime historie, gastronomi og kunst, hvilket gør byen til et attraktivt sted at bo.
OMRÅDET:
Løgstør byder på en charmerende atmosfære med sin placering ud til Limfjorden, hvor du kan nyde naturskønne omgivelser, gåture langs havnen og opleve byens hyggelige handelsliv. Byen har et aktivt lokalsamfund, og med kort afstand til både offentlig transport og hovedfærdselsårer er du godt forbundet til resten af Himmerland. Her finder du også Limfjordsmuseet, gode spisesteder med friskfanget fisk og et bredt udvalg af fritidsaktiviteter.
HUSET:
Denne villa fra 1966 fremstår pæn og velholdt, men er samtidig et oplagt valg for dig, der ønsker at sætte dit eget præg på boligen. Med 110 m2 beboelse samt en funktionel kælder, er der masser af muligheder for at skabe et hjem, der passer til dine behov. Huset har bevaret mange af sine originale detaljer, blandt andet det originale snedkerkøkken som har fået en tur med malerpenslen. Taget er af ældre dato og bør udskiftes sælger har tidligere indhentet et tilbud på 130.000 kr. (november 2024), hvor der er taget højde for asbest og at arbejdet udføres efter gældende regler og love. Her får du et solidt fundament med plads til modernisering. Den private grund på 385 m2 byder på en hyggelig have med solrige kroge og terrasser, perfekt til afslapning.
INDRETNINGEN:
Boligen byder på en rummelig entré med fine blyindfattede vinduer, der giver et charmerende lysindfald. Herfra ledes du videre gennem en fordelingsgang til et funktionelt køkken med masser af skabsplads og mulighed for spisearrangement. Stuen er lys og rummelig med plads til både sofagruppe og spisebord, hvilket gør den til husets naturlige samlingspunkt. Boligen rummer to gode værelser med indbyggede skabe samt et badeværelse med badekar og de karakteristiske blå fliser, der tilføjer charme til rummet.
I kælderen finder du et praktisk bryggers, værksted og et stort disponibelt rum.
Huset står i pæn stand, men trænger til en opdatering flere steder, hvilket gør det oplagt for dig, der drømmer om et moderniseringsprojekt i skønne omgivelser. Med en lav ejerudgift og mulighed for både helårs- og fritidsbolig er dette en spændende mulighed for at skabe dit drømmehjem i hjertet af Løgstør til en utrolig skarp pris.
.. Læs mindre...