OMRÅDET:
Højt beliggende i skønne Gug finder vi denne fantastiske, nyere villa opført i 2017. Beliggenheden er meget central, og der er kort afstand til alt, hvad man måtte ønske sig. Naturskønne Østerådalen ligger få minutter væk til fods, og der er blot 5 minutters kørsel ind til Aalborg Centrum.
.. Læs mere...
OMRÅDET:
Højt beliggende i skønne Gug finder vi denne fantastiske, nyere villa opført i 2017. Beliggenheden er meget central, og der er kort afstand til alt, hvad man måtte ønske sig. Naturskønne Østerådalen ligger få minutter væk til fods, og der er blot 5 minutters kørsel ind til Aalborg Centrum. Herudover kort afstand til indkøb og off. transport.
VILLAEN:
Den arkitekttegnede funkisvilla stod indflytningsklar i 2017. Villaen rummer alt, hvad hjertet kan begære, og ejendommen er opført i meget høj kvalitet. Her er ingen kompromiser, hverken hvad angår indretning eller materialevalg. Alt er gennemtænkt og kræset for ned til mindste detalje, og ejendommen er meget energivenlig med masser af naturligt lys på alle etager. Der er naturligvis gulvvarme og ventilationsanlæg i alle rum, og en rød tråd går igennem både inventar og design. Udvendigt er haven velanlagt og optimeret i forhold til solens stråler, og der er et separat udhus integreret i boligen mod øst. Desuden er der etableret flotte støttemure og flisebelægning rundt om grunden, og hækken har nu nået en højde, der sikrer fuld privatliv.
INDRETNINGEN:
Når man ankommer til ejendommen, føres man først til den private indkørsel, som leder direkte til den rummelige dobbelte carport. Den smukke indgang til husets hall imponerer med sin lofthøjde, der strækker sig over to etager. Underetagen byder på et rummeligt børneværelse samt yderligere to store disponible rum, der er meget anvendelige. Etagen rummer desuden et større multirum, som binder de øvrige rum sammen, samt et imponerende badeværelse med fritstående badekar og bruseniche alt sammen udført i en stil, der leder tankerne mod en italiensk spa. Fra carporten kan man tilgå bryggerset direkte, hvor der er rigelig opbevaringsplads samt vaskefaciliteter.
Den øvre etage, som tilgås via en snedkerlavet trappe med indbygget lys, byder på to store og rummelige værelser samt endnu et badeværelse med ovenlysvindue, så lyset strømmer ind hele dagen. Køkken-alrummet er en historie for sig; her er rig mulighed for at udfolde sig kulinarisk. Køkkenet er udstyret med alle hårde hvidevarer udover det sædvanelige, og materialevalget er, som resten af boligen, udsøgt. I forlængelse af alrummet finder vi stuen, hvor der er plads til, at hele familien kan samles. Fra stuen er der udgang til en skøn, ugeneret og privat terrasse mod vest, hvor sommeraftenerne kan nydes i ro og fred. Udsigten fra etagen er ubeskrivelig, og når mørket falder på, bliver den kun smukkere med byens lys i baggrunden.
Dette er en udsøgt og unik ejendom, som ikke kan beskrives med ord. Den skal opleves og vi står klar med nøglen.
.. Læs mindre...