SPÆNDENDE TOTALRENOVERET LANDEJENDOM
Ejendommen er oprindelig opført i 1910, men.. Læs mere...
SPÆNDENDE TOTALRENOVERET LANDEJENDOM
Ejendommen er oprindelig opført i 1910, men blev i perioden 2007-09 både tilbygget og totalrenoveret. Fremstår i dag med hvid vandskuret facade, delvist sort glaseret tegltag, samt mahogni vinduer fra 2007. Boligarealet er på 250 m2 i et plan og indeholder bl.a. flot køkken/alrum med HTH inventar i hvid højglans, mahognibordplade og kogeø, stor opholdsstue med gulvvarme, pænt badeværelse med 2 håndvaske og bruseniche, stort bryggers med udgang til 40 m2 carport/ garage, samt hele 6 regulære soverum (inkl. omklædningsrum). Totalrenoveringen har betydet god sammenhæng i hele huset med rustiklofter overalt, samme pæne skibsplank laminatgulv i stue, køkken og soverum, sorte polerede granitklinker i badeværelse og bryggers, samt hvide fyldningsdøre overalt. Huset er beliggende på en 6822 m2 grund med stor grusbelagt gårdsplads, have med stor sydvendt terrasse, 309 m2 god stålspærlade, samt en 66 m2 gammel stald. En pæn og indflytningsklar landejendom, meget anvendelig til den store familie eller parret der ønsker masser af boligplads - bestemt er en besigtigelse værd.
Indretning: Entre med skabe og indgang til køkken - køkken/alrum med højglansinventar fra HTH, mahogni bordplade, kogeø med granitbordplade, samt karnap med terrasseudgang - stor stue med gulvvarme og terrassedør til gårdsplads - badeværelse med sorte granitklinker med varme, 2 håndvaske, bruseniche, håndklædetørrer og forberedt til spabad - gang med rum forberedt til 1. salsadgang - omklædningsrum/værelse med skabe - 5 soverum - stort bryggers med klinkegulv og bord med håndvask - fyrrum med oliefyr.
Området: Ejendommen er beliggende nær Råsted, der bl.a. byder på Holstebro Golfklub. Nærmeste større byer er Ulfborg (ca. 7 km) og Holstebro (ca. 15 km). Skolemæssigt tilhøre adressen Ulfborg skole der har elever til og med 9. klasse... Læs mindre...