HOBBYLANDBRUG I NATURSKØNNE OMGIVELSER:
Beskrivelse: Spændende og harmonisk ejendom opført i røde mursten og med eternittag. Her findes en ejendom, hvor der kan skabes et godt bosted med masser af muligheder for kreativ udfoldelse - kun fantasien sætter grænser. Der er hvide træ-/aluvinduer.. Læs mere...
HOBBYLANDBRUG I NATURSKØNNE OMGIVELSER:
Beskrivelse: Spændende og harmonisk ejendom opført i røde mursten og med eternittag. Her findes en ejendom, hvor der kan skabes et godt bosted med masser af muligheder for kreativ udfoldelse - kun fantasien sætter grænser. Der er hvide træ-/aluvinduer (dannebrogsstil) i det meste af stuehuset, som opvarmes af et velfungerende jordvarmeanlæg. Stuehuset er af ældre dato, men det er løbende moderniseret og optræder som en velfungerende og hyggelig bolig. Udbygningerne (stald, lade mv.) er solide, velholdte og rummer mange afvendelsesmuligheder. Der er gode muligheder for dyrehold og det er nemt at skabe et stort og isoleret værksted med ovenlys. Desuden er der adgang til bygningerne via store porte. Fra terrænet kan man køre op i en store loftslade, som er velegnet til maskiner og lager mv. Ejendommen udstykkes med et jordareal på ca. 2,1 ha., der ligger rundt om ejendommen og som er ideelt til afgræsning. Et tilstødende jordareal på 1,8 ha. kan evt. medfølge mod en merpris efter nærmere aftale.
Indretning: Stuehuset: Entre, opholds-/spisestue med udgang til sydvendt terrasse, soveværelse, 1 værelse, 1 kammer, spisekøkken med hvidmalet inventar, badeværelse med antrasitgrå gulvklinker og hvidt inventar, bryggers med klinkegulv samt spisekammer. 1. sal: Stort aktivitetsrum/trapperum samt 3 værelser. Stald-/ladebygninger er velegnet til mange formål - eksempelvis til håndværkserhverv, heste eller andre former for hobbydyr. Til ejendommen hører en skøn og ugenert have med store løvtræer, køkkenhave og mange frugttræer.
Området: Ejendommen ligger uforstyrret i børnevenlige og naturskønne omgivelser med en kort afstand til både Holstebro, Struer, Viborg, Herning (Gødstrup) samt Karup lufthavn. Skolebussen holder 300 m. fra ejendommen, og der er ikke langt til store skovområder, vandreruter, Stubbergaard Sø og Hjerl Hede mv. Herrup-området er desuden et aktivt lokalsamfund. Se mere på www.herrup.dk... Læs mindre...