Her på Bannestrupparken 40 har du nu mulighed for at erhverve dig en villa, hvis lige ikke ofte er tilgængelig i Tvis. Boligen er moderniseret af flere omgange - bl.a. med nyt tag i 2007 og gennemgribende renovering 2011 - og præsenterer sig meget pæn og velholdt.
Hertil skal fremhæves en virkelig
.. Læs mere...
Her på Bannestrupparken 40 har du nu mulighed for at erhverve dig en villa, hvis lige ikke ofte er tilgængelig i Tvis. Boligen er moderniseret af flere omgange - bl.a. med nyt tag i 2007 og gennemgribende renovering 2011 - og præsenterer sig meget pæn og velholdt.
Hertil skal fremhæves en virkelig god indretning med en samtidig sans for æstetik og god praktisk udnyttelse af boligkvadratmeterne. Boligens 139 m2 rummer således hele 4 værelser (et med hems), stort køkken/alrum og 2 badeværelser. Ydermere en særdeles smagfuld stue samt udestue - begge med pragtfuldt lysindfald fra store glaspartier.
Ejendommens unikke præg fortsætter uden for selve boligen, hvor der er konstrueret en fremragende løsning med fuld overdækning til det rummelige vaskerum, som ligeledes har direkte adgang til garagen. Denne disponering er en stor hjælp til den travle hverdag, hvor flere praktiske gøremål med fordel kan flyttes uden for boligen, og hvor alle familiens medlemmer kan komme tørfodet ind uden at smide "det våde kluns" i entreen. Det resterende af den 870 m2 grund rummer en dejlig og nem have samt en skøn vestvendt terrasse med læ fra både overdækningen og et ekstra skur.
Beliggenhedsmæssigt befinder vi os i den gode og efterspurgte del af Tvis med kort afstand til byens skole, indkøb mv. Herudover små 10 minutters kørsel til Holstebro og motorvejen.
.. Læs mindre...