Huset, der er arkitekttegnet og opført i træ i 2009, er beliggende i skønne Paradisdalen, kun 400 m fra Danmarks nok bedste og flotteste sandstrand, og kun 400 m fra Tannisby og dermed tæt på de kendte restauranter og ishuse. Endvidere tæt på skønne naturoplevelser som f.x. klitlandskaberne,.. Læs mere...
Huset, der er arkitekttegnet og opført i træ i 2009, er beliggende i skønne Paradisdalen, kun 400 m fra Danmarks nok bedste og flotteste sandstrand, og kun 400 m fra Tannisby og dermed tæt på de kendte restauranter og ishuse. Endvidere tæt på skønne naturoplevelser som f.x. klitlandskaberne, Flodbækdalen, Tversted Søerne og Tversted Plantage. Og så er der sædvanligvis behageligt stille og roligt i Paradisdalen, hvor kun havets brusen i det fjerne høres.
Huset er beliggende i et naturskønt område med direkte udsigt til både den store og den lille højmose samt til klitterne ude i nord. Og fra den øverste del af den ca. 1.200 kvm store grund er der havudsigt.
Husets store ugenerte terrasser mod vest og mod nord giver med de mange kroge mulighed for læ i stort set al slags vind, ligesom terrassen mod SØ er overdækket.
Huset ligger i læ af de flotte bakker mod NV, V og SV med sol på alle sider fra tidlig morgen til sen aften, når den er fremme.
Huset har indretningsmæssigt mange faciliteter bl.a. separate forældre- og børne-/gæste afdelinger, 2 flotte badeværelser begge med bruseniche i glas sten, nydeligt velindrettet funktionelt køkken i åben forbindelse med spiseafdeling, stor stue, stor dejlig indbygget udestue, der stort set kan benyttes året rundt. Det store forældresoveværelse har kontorfaciliteter, hvor bordene kan slås ned, og dermed give ekstra sovepladser.
Huset er forsynet med 3 luft til luft varmepumper, heraf 1 med WIFI og brændeovn. Der er installeret el gulvvarme i alle flisebelagte indvendige rum samt er der installeret el radiatorer. Endvidere er der installeret gode mekaniske trinløse udsugninger (placeret på taget så de ikke larmer unødigt) i køkken og i de 2 badeværelser.
Selve el installationen er der gjort meget ud af med bl.a. mange spots i lofterne. Der er installeret mulighed for tilslutning til flere typer af internet, TV, radio og crome cast. Desuden er der installeret tyverialarm. Huset er velegnet til samkøb og/ eller udlejning. Sommerhuset er indflytningsklart.
Et dejligt hus på 120 kvm, rigelig med god plads samt et udhus placeret på vest terrassen, som om sommeren kan rumme yderligere et par sovepladser.
Her får man virkelig noget for pengene. Huset er opvarmet til min. 16 grader året rundt. Huset er velegnet til delvis udlejning, da hele den østlige del (forældre afdelingen inkl. bad) kan låses af... Læs mindre...