Hyggeligt og charmerende byhus på populær vej i Løkken by. Her er der ikke langt til alt hvad byen har at byde på. Få minutters gang og du står nede på Løkken torv eller de brede sandstrande. Huset har en dejlig lille gårdhave, hvor der er indgang til køkkenet. Herfra er der adgang til underetagens .. Læs mere...
Hyggeligt og charmerende byhus på populær vej i Løkken by. Her er der ikke langt til alt hvad byen har at byde på. Få minutters gang og du står nede på Løkken torv eller de brede sandstrande. Huset har en dejlig lille gårdhave, hvor der er indgang til køkkenet. Herfra er der adgang til underetagens værelse og badeværelse. Fortsætter man ind i huset kommer man ind i den store stue, hvor der også er en lille gang hvor hoveddøren er. I gangen mellem køkken og stue er der adgang til første salen, hvor der er et dejligt og rummeligt værelse. Modsat er der et stort og lækkert badeværelse. Tilhørende huset er der en garage, hvor der i enden er lavet et lille anneks med en køje. Det er et rigtigt lækkert og solidt hus, som også kan benyttes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt i Løkken. Endvidere fremstår huset flot og velholdt, og det er tydeligt at de nuværende ejere har taget sig godt at huset. Book en fremvisning i dag på 72 119 114.
Huset opvarmes med fjernvarme.
Området:
Løkken er en populær ferieby, men er også meget attraktiv i forhold til helårsboliger. Løkken er ideel for en børnefamilie, da der er alt hvad man skal bruge i hverdagen i byen. Der er skole, som går helt op til 9. klasse, børnehave, dagligvarebutikker og rig mulighed for diverse forskellige fritidsaktiviteter. Der er Løkken Idrætscenter, som hvor man bl.a. kan gå til svømning, badminton og håndbold. I Løkken Idrætscenter er der også et motionscenter, hvor der er forskellige muligheder for træning. Derudover kan man selvfølgelig også gå til fodbold. I Løkken finder man også Kulturhus Løkken, hvor der er musikskole, bibliotek og lokalhistorisk arkiv. Der er også mulighed for en shoppetur i de forskellige butikker i Løkken, og hvis man så er blevet sulten er der også flere restauranter, som man kan besøge. Hvis dette stadig ikke er nok, så er der ikke mere end ca. 20 km til Hjørring, hvis man vil til en lidt større by. Skal man med offentlig transport, så går der busser hver time. Hvis man skal længere væk, så er der gode forbindelser til motorvej, det tager ikke mere end ca. 20 min. at komme på motorvejen... Læs mindre...