Charmerende sommerhus med den helt rigtige sommerhusstemning, som man oplever rundt i hele huset. Beliggende på en dejlig grund i Grønhøj, hvor der er plads til leg og hygge udenfor. Huset indeholder 4 fine og rummelige soveværelser og et badeværelse. 2 af værelserne er med dobbeltseng og de 2.. Læs mere...
Charmerende sommerhus med den helt rigtige sommerhusstemning, som man oplever rundt i hele huset. Beliggende på en dejlig grund i Grønhøj, hvor der er plads til leg og hygge udenfor. Huset indeholder 4 fine og rummelige soveværelser og et badeværelse. 2 af værelserne er med dobbeltseng og de 2 andre er med køjeseng. Der er altså rigeligt plads til hele familien og til et par overnattende gæster. Køkkenet er stort og åbent med god plads til et spisebord. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet, og er utrolig lys og hyggelig. Fra stuen er der udgang til en lækker stor terrasse med halv overdækning, så man kan sidde ude lige meget hvad. Derudover er der også 2 mindre terrasser på nord- og østsiden af huset. Dette gør det muligt, at nyde solen hele dagen lang. Til sidst er det værd at nævne den skønne udendørs bruser, som flittigt bliver brugt efter strandbesøg. Som noget helt ekstraordinært høre der et fælleshus til dette område, som er beliggende på Odavej, hvor der er en stor indendørs swimmingpool, 2 saunaer og en legeplads. Et sommerhus, der helt klart er værd og se, så ring allerede i dag på 72 119 114 og bestil en fremvisning.
EJERUDGIFTER: Prisen er inkl. græsslåning, udgifter til fælleshus og vedligeholdelse af området. Huset opvarmes med varmepumpe, brændeovn og el.
Området:
Grønhøj ligger mellem feriebyerne Blokhus og Løkken. I Grønhøj er afslapning og hygge i naturskønne omgivelser i højsæde. Den gode strand og det afvekslende bagland med klitplantager, moser, enge og skove gør området til et særdeles attraktivt og roligt ferieområde. Grønhøj strand hører til blandt de bedste i Danmark. Den fine, brede sandstrand ligger lige foran et bælte af høje, imponerende klitter med marehalm og læfyldte gryder. Stranden har Blå flag, og det er tilladt at køre i bil på stranden. Stranden er ideel til badning, solbadning og windsurfing. Derudover kan man paraglide fra de høje skrænter. Stranden er børnevenlig med lavt vand et godt stykke ud og en herlig blød sandbund, hvor der er mulighed for at finde rav. Sidst på eftermiddagen kan man ofte købe frisk fisk af fiskerne. I det fredede naturområde Lille Norge mellem Grønhøj og Saltum kan man opleve et kuperet landskab med skov, hav og klitplantage. Fra udsigtspunktet Guldagerhøj i området kan man se ud over hele Jammerbugten. De smukke skov- og naturarealer indbyder til cykel- og vandreture. Der findes en købmand og restaurant i området, men ellers kan indkøb foretages i de større feriebyer, som f.eks. Løkken og Blokhus. Feriebyen Løkken ligger kun 6 km fra Grønhøj. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv... Læs mindre...