RealMæglerne Løkken byder velkommen til dette skønne og charmerende sommerhus der har fået gennemgået en renovering fra 2007 til 2013. Fra man kommer ind i huset fornemmer man en hyggelig og god atmosfære. Det er tydeligt at se at der er blevet benyttet gode materialer. Det fremstår lyst og.. Læs mere...
RealMæglerne Løkken byder velkommen til dette skønne og charmerende sommerhus der har fået gennemgået en renovering fra 2007 til 2013. Fra man kommer ind i huset fornemmer man en hyggelig og god atmosfære. Det er tydeligt at se at der er blevet benyttet gode materialer. Det fremstår lyst og venligt, og med den delvise løsning til kip, giver det huset en utrolig god rummelighed. Der er 2 værelser i hovedhuset med tilhørende dejligt og lyst badeværelse med separat bruseniche. Ude i enden af garagen er der indrettet et anneks, der dog ikke er godkendt til beboelse. Fra stuen er der udgang til den dejlige lyse udestue hvor man kan kigge ud på den helt ugenerte grund. Køkkenet er fra 2012 og fremstår særdeles lækkert og er i sammenhæng med den store dejlige stue, det giver en hel livlig effekt i alrummet. Huset ligger på en fredelig beliggenhed, hvor der ikke er mere end 850 m. til stranden. Et hus der skal opleves og ses, book en fremvisning i dag på 72 119 114.
Huset opvarmes med brændeovn og EL.
Området:
Grønhøj ligger mellem feriebyerne Blokhus og Løkken. I Grønhøj er afslapning og hygge i naturskønne omgivelser i højsæde. Den gode strand og det afvekslende bagland med klitplantager, moser, enge og skove gør området til et særdeles attraktivt og roligt ferieområde. Grønhøj strand hører til blandt de bedste i Danmark. Den fine, brede sandstrand ligger lige foran et bælte af høje, imponerende klitter med marehalm og læfyldte gryder. Stranden har Blå flag, og det er tilladt at køre i bil på stranden. Stranden er ideel til badning, solbadning og windsurfing. Derudover kan man paraglide fra de høje skrænter. Stranden er børnevenlig med lavt vand et godt stykke ud og en herlig blød sandbund, hvor der er mulighed for at finde rav. Sidst på eftermiddagen kan man ofte købe frisk fisk af fiskerne. I det fredede naturområde Lille Norge mellem Grønhøj og Saltum kan man opleve et kuperet landskab med skov, hav og klitplantage. Fra udsigtspunktet Guldagerhøj i området kan man se ud over hele Jammerbugten. De smukke skov- og naturarealer indbyder til cykel- og vandreture. Der findes en købmand og restaurant i området, men ellers kan indkøb foretages i de større feriebyer, som f.eks. Løkken og Blokhus. Feriebyen Løkken ligger kun 6 km fra Grønhøj. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv... Læs mindre...