Charmerende og hyggeligt sommerhus i Furreby, kun få kilometer fra Løkken by, og tæt på stranden og havet. Fra entreen/gangen er der adgang til husets 2 værelser, som er meget lyse og hyggelige, og så har de en fornuftig størrelse. Køkken og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, og er lyse.. Læs mere...
Charmerende og hyggeligt sommerhus i Furreby, kun få kilometer fra Løkken by, og tæt på stranden og havet. Fra entreen/gangen er der adgang til husets 2 værelser, som er meget lyse og hyggelige, og så har de en fornuftig størrelse. Køkken og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, og er lyse og utroligt rummelige. I stuen er der brændeovn, som er med til at skabe en rigtig dejlig stemning. Der er terrassearealer hele vejen rundt om huset, hvilket gør det muligt at følge solen rundt hele dagen. Fra stuen er der udgang til en lidt større terrasse, hvor der er god plads til at kunne slappe af. Huset er beliggende på en stor og dejlig naturgrund, med god plads til sjov og leg. Tilhørende huset er der et skur, som kan benyttes til diverse opbevaring.
Huset opvarmes med EL og brændeovn.
Området:
Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Naturen omkring Løkken er meget varieret. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den brede, hvide, 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk. Byen byder på et væld af aktivitetsmuligheder. Her finder man Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker og tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker. Man kan også opleve det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi midt i byen og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse, strandaerobic, sandkonkurrencer samt guidede by- og klitvandringer i sommerperioden... Læs mindre...